{"offset":0,"rows":10,"found":15,"items":[{"id":"1170220101_object","created":"2022-02-24T12:32:52Z","modified":"2025-07-11T18:23:02Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1971-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1971","dimensions":[{"part":"Bladmål","type":"højde","unit":"millimeter","value":"175"},{"part":"Bladmål","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"114"}],"object_names":[{"name":"Tegning"}],"part_of":["KKS1971-242"],"production":[{"creator":"Jacobsen, Georg","creator_forename":"Georg","creator_surname":"Jacobsen","creator_date_of_birth":"1887-09-17T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1976-02-14T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Georg Jacobsen var i murerlære, før han i 1906 blev optaget på Akademiets arkitektskole i København. Han skiftede dog hurtigt til malerskolen, hvor han bl.a. fik Viggo Johansen som lærer. J.s naturalistiske malerier fra disse år var præget af undervisningen på Akademiet, samt af en personlig interesse for den klassiske kunst i Europa. Under et ophold i Paris i 1911 stiftede han bekendtskab med Cézannes maleri og med kubismen. Det blev dog først i 1919, da han bosatte sig i Paris, at det fik skelsættende betydning for ham. Hans arbejder fra denne tid vidner om, at han grundigt beskæftigede sig med Cézannes kompositionsteknik, og at han studerede de stoflige værdier i kubismen. Gennem sine landsmænd, kunstnerparret Adam og Ellen Fischer, traf han den mexicanske maler Diego Rivera, som kom til at spille en betydelig rolle for ham. I foråret 1921 mødtes J. og en kreds af kunstnere hos Rivera for at diskutere maleriets opbygning og for at gennemgå geometriske kompositionsanalyser af ældre kunst. J. og Rivera nåede at indlede et tæt venskab og samarbejde, før den mexicanske maler samme år drog tilbage til sit hjemland. J. fordybede sig herefter for alvor i teorien om billedkonstruktion, som han især baserede på studier af Cézanne, kubismen og den ældre kunsts kompositionsprincipper. Han var ingen tilhænger af det spontane maleri, men koncentrerede sig om at udføre billederne så præcist som muligt. Malerierne, der forblev figurative, var nøje beregnede efter matematiske proportionssystemer, og hver detalje havde sin nøjagtige placering, der skulle tjene billedets harmoni. I 1935 forlod J. Paris til fordel for Oslo, hvor han fungerede som professor på Akademiet indtil 1940. J.s undervisning i billedkonstruktion og teori kom på afgørende måde til at præge hans elever og dermed det norske kunstmiljø i årene efter krigen. I 1940 vendte J. tilbage til København, hvor han levede en noget isoleret tilværelse indtil sin død. Han udførte flere fresker, der videreførte hans præcise og nøjagtige arbejde med proportioner, rum, flade og form. Temaerne fandt han i funktionerne i den bygning, hvor freskerne blev udført, således skildrede han liv og død i Søndermarks Krematorium og socialt arbejde på Lyngby Rådhus. Som arkitekt opførte J. 5 huse, bl.a. sit eget atelier i Paris og vennerne Adam og Ellen Fishers funktionalistiske bolig i København. J. var en ihærdig skribent, der i en alder af 76 år samlede sin teori om billedopbygning i bogen Noget om konstruktiv form i Billedkunst.","creator_lref":"226_person"}],"production_date":[{"start":"1918-01-01T00:00:00.000Z","end":"1918-01-01T00:00:00.000Z","period":"1918"}],"techniques":["Blyant"],"titles":[{"title":"Mandsportræt, efter Botticelli?","type":"beskrivelse","language":"Dansk"}],"object_history_note":["Gave fra Georg Jacobsen 1971"],"object_number":"KKS1971-242/40","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKS1971-242/40","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1971-242/40","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKS1971-242/40","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKS1971-242/40","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKS1971-242/40","production_dates_notes":["Værkdatering: ca. 1918"],"work_status":["Skitsebogsblad"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["Georg Jacobsen"],"credit_line":["© Georg Jacobsen / VISDA"]},{"id":"1170223557_object","created":"2022-03-16T13:18:07Z","modified":"2025-07-11T18:25:35Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1980-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1980","dimensions":[{"part":"Bladmål","type":"højde","unit":"millimeter","value":"104"},{"part":"Bladmål","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"134"}],"documentation":[{"title":"Georg Jacobsen","author":"Ubekendt","shelfmark":"ka2000-882","year_of_publication":"1964"}],"object_names":[{"name":"Tegning"}],"part_of":["KKS1980-234"],"production":[{"creator":"Jacobsen, Georg","creator_forename":"Georg","creator_surname":"Jacobsen","creator_date_of_birth":"1887-09-17T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1976-02-14T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Georg Jacobsen var i murerlære, før han i 1906 blev optaget på Akademiets arkitektskole i København. Han skiftede dog hurtigt til malerskolen, hvor han bl.a. fik Viggo Johansen som lærer. J.s naturalistiske malerier fra disse år var præget af undervisningen på Akademiet, samt af en personlig interesse for den klassiske kunst i Europa. Under et ophold i Paris i 1911 stiftede han bekendtskab med Cézannes maleri og med kubismen. Det blev dog først i 1919, da han bosatte sig i Paris, at det fik skelsættende betydning for ham. Hans arbejder fra denne tid vidner om, at han grundigt beskæftigede sig med Cézannes kompositionsteknik, og at han studerede de stoflige værdier i kubismen. Gennem sine landsmænd, kunstnerparret Adam og Ellen Fischer, traf han den mexicanske maler Diego Rivera, som kom til at spille en betydelig rolle for ham. I foråret 1921 mødtes J. og en kreds af kunstnere hos Rivera for at diskutere maleriets opbygning og for at gennemgå geometriske kompositionsanalyser af ældre kunst. J. og Rivera nåede at indlede et tæt venskab og samarbejde, før den mexicanske maler samme år drog tilbage til sit hjemland. J. fordybede sig herefter for alvor i teorien om billedkonstruktion, som han især baserede på studier af Cézanne, kubismen og den ældre kunsts kompositionsprincipper. Han var ingen tilhænger af det spontane maleri, men koncentrerede sig om at udføre billederne så præcist som muligt. Malerierne, der forblev figurative, var nøje beregnede efter matematiske proportionssystemer, og hver detalje havde sin nøjagtige placering, der skulle tjene billedets harmoni. I 1935 forlod J. Paris til fordel for Oslo, hvor han fungerede som professor på Akademiet indtil 1940. J.s undervisning i billedkonstruktion og teori kom på afgørende måde til at præge hans elever og dermed det norske kunstmiljø i årene efter krigen. I 1940 vendte J. tilbage til København, hvor han levede en noget isoleret tilværelse indtil sin død. Han udførte flere fresker, der videreførte hans præcise og nøjagtige arbejde med proportioner, rum, flade og form. Temaerne fandt han i funktionerne i den bygning, hvor freskerne blev udført, således skildrede han liv og død i Søndermarks Krematorium og socialt arbejde på Lyngby Rådhus. Som arkitekt opførte J. 5 huse, bl.a. sit eget atelier i Paris og vennerne Adam og Ellen Fishers funktionalistiske bolig i København. J. var en ihærdig skribent, der i en alder af 76 år samlede sin teori om billedopbygning i bogen Noget om konstruktiv form i Billedkunst.","creator_lref":"226_person"}],"production_date":[{"start":"1933-01-01T00:00:00.000Z","end":"1933-01-01T00:00:00.000Z","period":"1933"}],"techniques":["Pen og sortgrå blæk"],"titles":[{"title":"Notater ang. fresker af Botticelli","type":"beskrivelse","language":"dansk"}],"object_history_note":["Gave fra Arne Johannesen 1980"],"object_number":"KKS1980-234/49 verso","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKS1980-234/49 verso","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1980-234/49 verso","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKS1980-234/49 verso","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKS1980-234/49 verso","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKS1980-234/49 verso","production_dates_notes":["Værkdatering: 1933"],"work_status":["Skitsebogsblad"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["Georg Jacobsen"],"credit_line":["© Georg Jacobsen / VISDA"]},{"id":"1170224766_object","created":"2022-03-24T08:02:28Z","modified":"2025-07-11T18:26:39Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1980-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1980","dimensions":[{"part":"Bladmål","type":"højde","unit":"millimeter","value":"227"},{"part":"Bladmål","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"179"}],"object_names":[{"name":"Tegning"}],"part_of":["KKS1980-231"],"production":[{"creator":"Jacobsen, Georg","creator_forename":"Georg","creator_surname":"Jacobsen","creator_date_of_birth":"1887-09-17T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1976-02-14T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Georg Jacobsen var i murerlære, før han i 1906 blev optaget på Akademiets arkitektskole i København. Han skiftede dog hurtigt til malerskolen, hvor han bl.a. fik Viggo Johansen som lærer. J.s naturalistiske malerier fra disse år var præget af undervisningen på Akademiet, samt af en personlig interesse for den klassiske kunst i Europa. Under et ophold i Paris i 1911 stiftede han bekendtskab med Cézannes maleri og med kubismen. Det blev dog først i 1919, da han bosatte sig i Paris, at det fik skelsættende betydning for ham. Hans arbejder fra denne tid vidner om, at han grundigt beskæftigede sig med Cézannes kompositionsteknik, og at han studerede de stoflige værdier i kubismen. Gennem sine landsmænd, kunstnerparret Adam og Ellen Fischer, traf han den mexicanske maler Diego Rivera, som kom til at spille en betydelig rolle for ham. I foråret 1921 mødtes J. og en kreds af kunstnere hos Rivera for at diskutere maleriets opbygning og for at gennemgå geometriske kompositionsanalyser af ældre kunst. J. og Rivera nåede at indlede et tæt venskab og samarbejde, før den mexicanske maler samme år drog tilbage til sit hjemland. J. fordybede sig herefter for alvor i teorien om billedkonstruktion, som han især baserede på studier af Cézanne, kubismen og den ældre kunsts kompositionsprincipper. Han var ingen tilhænger af det spontane maleri, men koncentrerede sig om at udføre billederne så præcist som muligt. Malerierne, der forblev figurative, var nøje beregnede efter matematiske proportionssystemer, og hver detalje havde sin nøjagtige placering, der skulle tjene billedets harmoni. I 1935 forlod J. Paris til fordel for Oslo, hvor han fungerede som professor på Akademiet indtil 1940. J.s undervisning i billedkonstruktion og teori kom på afgørende måde til at præge hans elever og dermed det norske kunstmiljø i årene efter krigen. I 1940 vendte J. tilbage til København, hvor han levede en noget isoleret tilværelse indtil sin død. Han udførte flere fresker, der videreførte hans præcise og nøjagtige arbejde med proportioner, rum, flade og form. Temaerne fandt han i funktionerne i den bygning, hvor freskerne blev udført, således skildrede han liv og død i Søndermarks Krematorium og socialt arbejde på Lyngby Rådhus. Som arkitekt opførte J. 5 huse, bl.a. sit eget atelier i Paris og vennerne Adam og Ellen Fishers funktionalistiske bolig i København. J. var en ihærdig skribent, der i en alder af 76 år samlede sin teori om billedopbygning i bogen Noget om konstruktiv form i Billedkunst.","creator_lref":"226_person"},{"creator":"Botticelli, Sandro","creator_forename":"Sandro","creator_surname":"Botticelli","creator_date_of_birth":"1444-03-01T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1510-05-17T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Italiensk","creator_gender":"MALE","creator_role":"Efter","creator_lref":"33755_person"}],"production_date":[{"start":"1919-01-01T00:00:00.000Z","end":"1919-01-01T00:00:00.000Z","period":"1919"}],"techniques":["Blyant, pen og sort blæk"],"titles":[{"title":"Dagbogsnotater og indklæbet tegning, efter Botticelli","type":"beskrivelse","language":"Dansk"}],"object_history_note":["Gave fra Arne Johannesen 1980"],"object_number":"KKS1980-231/23","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKS1980-231/23","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1980-231/23","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKS1980-231/23","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKS1980-231/23","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKS1980-231/23","production_dates_notes":["Værkdatering: 1919"],"work_status":["Skitsebogsblad"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["Georg Jacobsen"],"credit_line":["© Georg Jacobsen / VISDA"]},{"id":"1170224926_object","created":"2022-03-24T13:08:20Z","modified":"2025-07-11T18:26:45Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1978-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1978-12-31","content_subject":["Paris"],"dimensions":[{"part":"bladmål","type":"højde","unit":"millimeter","value":"100"},{"part":"bladmål","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"148"}],"inscriptions":[{"content":"Med blyant: f.n.t.v. \"O / 16-6-76\"; f.n.t.h. \"Louvre / efter Botticelli\"","type":"Påskrift"}],"object_names":[{"name":"Tegning"}],"part_of":["KKS1978-154"],"production":[{"creator":"Kielberg, Ole","creator_forename":"Ole","creator_surname":"Kielberg","creator_date_of_birth":"1911-08-09T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1985-05-02T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Ole Kielbergs tidlige landskaber og portrætter er præget af læreren Aksel Jørgensens stramme billedopbygning. Studierne på Maison Watteau i Paris hos Othon Friesz, Gromaire og Despiau i begyndelsen af 1930rne løsnede op for den lidt stive skoling og befordrede en friere kolorit. Som skildrer af det danske landskab havde han tidligt tilknytning til Odsherred-malere som Karl Bovin, S. Hjorth Nielsen, Victor Brockdorff, Viggo Lørup og Ellen Krause, kunstnere der for de flestes vedkommende senere samledes i Corner. K. er først og fremmest kendt som den lyriske skildrer af det nordsjællandske landskab. Det var specielt naturen omkring Daugløkke ved Humlebæk, der fra 1938 også var det faste holdepunkt i hans tilværelse. Her skildrede han de nære omgivelser, landskabet og Sundet i al slags vejr og på alle tider af året. Der er en indtagende styrke af fortættet atmosfære, lys og intimitet i hans både umiddelbare og jordnære fordybelse i motivet. Dette fortrolige forhold til naturen har således skaffet K. betegnelsen intimist. Mødet med Italiens lys og farver i Rom og Firenze under gentagne ophold fra begyndelsen af 1950erne virkede befrugtende på hans kunst. Hans koloristiske sensibilitet og fornemmelse for lysvirkninger blev skærpet til et mere forenklet og æterisk udtryk. Ud over sin levende begejstring over naturfænomenernes afspejling i landskabet registrede K. også sine medmennesker i figurbilleder og portrætter, der dog udgør en mindre del af hans samlede produktion. Studiet af verdenskunstens gamle mestre var en væsentlig del af K.s arbejde som kunstner, og han kopierede gerne deres værker på sine mange museumsbesøg rundt om i Europa. Gennem sine sidste år, da virkefeltet indskrænkede sig, skabte han en række indtagende nærbilleder af blomster fra haven. Akvarellen og tegningen var for K. ligeværdige med oliemaleriet som medier for hans betagelse af naturens tilskikkelser.","creator_lref":"1097_person"}],"production_date":[{"start":"1972-01-01T00:00:00.000Z","end":"1976-01-01T00:00:00.000Z","period":"1972-1976"}],"related_objects":[{"notes":"Studie efter maleri af Sandro Botticelli på Louvre"}],"techniques":["Blyant"],"titles":[{"title":"Detaljestudie efter maleri af Botticelli på Louvre","type":"beskrivelse","language":"Dansk"}],"object_number":"KKS1978-154/24 verso","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKS1978-154/24 verso","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1978-154/24 verso","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKS1978-154/24 verso","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKS1978-154/24 verso","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKS1978-154/24 verso","production_dates_notes":["Værkdatering: 1972 og 1976"],"work_status":["Skitsebogsblad"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["Ole Kielberg"],"credit_line":["© Ole Kielberg / VISDA"]},{"id":"1170271495_object","created":"2024-01-03T15:47:46Z","modified":"2025-07-11T18:53:50Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1887-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"Før 1887","dimensions":[{"part":"plademål","type":"højde","unit":"millimeter","value":"167"},{"part":"plademål","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"123"}],"documentation":[{"title":"Manuel de l'amateur d'estampes","author":"Charles Le Blanc","notes":"p. 41, nr. 12","shelfmark":"C 35580","year_of_publication":"1854-[1890]"}],"inscriptions":[{"content":"Grafikers navn anført i trykpladen. Nummereret i pladen f.n.t.h.: ”49”","type":"Påskrift"}],"object_names":[{"name":"Kobberstik"},{"name":"Grafik"}],"production":[{"creator":"Colombini, Cosimo","creator_forename":"Cosimo","creator_surname":"Colombini","creator_date_of_birth":"1750-01-01T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1812-01-01T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Italiensk","creator_gender":"MALE","creator_lref":"45949_person"}],"production_date":[{"start":"1769-01-01T00:00:00.000Z","end":"1775-01-01T00:00:00.000Z","period":"1769-1775"}],"techniques":["Kobberstik"],"titles":[{"title":"Sandro Botticelli (Sandro Botticelli Pittore Fiorentino)","type":"beskrivelse","language":"dansk"},{"title":"Italienske kunstnerportrætter (Serie degli Uomini i più illustri nella pittura, scultura e architettura)","type":"serietitel","language":"dansk"}],"object_number":"KKSgb52987","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKSgb52987","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKSgb52987","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKSgb52987","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKSgb52987","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKSgb52987","production_dates_notes":["Værkdatering: ca. 1769-1775"],"work_status":["Del af serie"],"public_domain":true,"rights":"https://creativecommons.org/publicdomain/mark/1.0/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["Cosimo Colombini"]},{"id":"1170223178_object","created":"2022-03-16T09:00:27Z","modified":"2025-07-11T18:25:22Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1984-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1984","dimensions":[{"part":"Bladmål","type":"højde","unit":"millimeter","value":"146"},{"part":"Bladmål","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"99"}],"object_names":[{"name":"Tegning"}],"part_of":["KKS1984-34"],"production":[{"creator":"Frandsen, Erik A.","creator_forename":"Erik A.","creator_surname":"Frandsen","creator_date_of_birth":"1957-04-20T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Erik A. Frandsen forlod tidligt Randers for at blive kunstner. I årene 1976-79 arbejdede han på forskellige værksteder for at lære håndværk, i Grækenland som keramiker, i Carrara i Italien som billedhugger, hvor han mødte Christian Lemmerz, og i Paris, hvor han arbejdede med grafik. Fra 1981 var F. i København, hvor han bl.a. sammen med Christian Lemmerz, Lars Nørgård, Jacob Schokking, Ane Mette Ruge og Dorte Østergård Jacobsen grundlagde Værkstedet Værst på Rosenørns Allé. Omkring dette anarkistiske værkstedsfællesskab voksede, efter tysk og italiensk inspiration, en uhyre produktiv periode i dansk kunst, der fik betegnelsen \"de nye vilde\". Med udstillinger som Der Ring des Niebelungen, 1982, og Græsset malker koens ben, 1983, samledes hele generationen af de nye vilde. Malerierne i denne periode er præget af ironisk distance og selvudleverende malemåde som i Mordet på en kinesisk bookmaker, 1982. F. skiftede hurtigt stil i disse år i en konstant diskussion med den modernistiske kunsts udtryksformer. Både malerier og tegninger har ofte flere betydningslag oven på hinanden. Det nederste lag, der bærer motivet, er forestillende, på dette niveau handler billederne om kærlighed og sex. Mens det yderste lag ikke er forestillende men kommenterer det første ved at bruge materialer fra virkeligheden, f.eks. gummidæk, zinkkasser, fotografier og i tegningerne æg og olie. Tegningen har altid været en væsentlig del af den kunstneriske erkendelsesproces og F. har, ved siden af malerierne, en betydelig grafisk produktion. Alle disse erfaringer samlede han i installationen til Dokumenta IX 1992, hvor tegninger i overmenneskelig størrelse var skjult bag lysstofrør, så tegningernes følsomhed domineres af lysets hårdhed.","creator_lref":"298_person"}],"production_date":[{"start":"1981-01-01T00:00:00.000Z","end":"1981-01-01T00:00:00.000Z","period":"1981"}],"techniques":["Collage"],"titles":[{"title":"Indklæbet postkort af Venus' fødsel af Sandro Botticelli","type":"beskrivelse","language":"Dansk"}],"object_number":"KKS1984-34/109","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKS1984-34/109","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1984-34/109","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKS1984-34/109","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKS1984-34/109","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKS1984-34/109","production_dates_notes":["Værkdatering: 1981"],"work_status":["Skitsebogsblad"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["Erik A. Frandsen"],"credit_line":["© Erik A. Frandsen / VISDA"]},{"id":"1170226064_object","created":"2022-03-30T08:07:39Z","modified":"2025-07-11T18:27:40Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1980-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1980","dimensions":[{"part":"Bladmål","type":"højde","unit":"millimeter","value":"135"},{"part":"Bladmål","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"180"}],"object_names":[{"name":"Tegning"}],"part_of":["KKS1980-235"],"production":[{"creator":"Jacobsen, Georg","creator_forename":"Georg","creator_surname":"Jacobsen","creator_date_of_birth":"1887-09-17T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1976-02-14T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Georg Jacobsen var i murerlære, før han i 1906 blev optaget på Akademiets arkitektskole i København. Han skiftede dog hurtigt til malerskolen, hvor han bl.a. fik Viggo Johansen som lærer. J.s naturalistiske malerier fra disse år var præget af undervisningen på Akademiet, samt af en personlig interesse for den klassiske kunst i Europa. Under et ophold i Paris i 1911 stiftede han bekendtskab med Cézannes maleri og med kubismen. Det blev dog først i 1919, da han bosatte sig i Paris, at det fik skelsættende betydning for ham. Hans arbejder fra denne tid vidner om, at han grundigt beskæftigede sig med Cézannes kompositionsteknik, og at han studerede de stoflige værdier i kubismen. Gennem sine landsmænd, kunstnerparret Adam og Ellen Fischer, traf han den mexicanske maler Diego Rivera, som kom til at spille en betydelig rolle for ham. I foråret 1921 mødtes J. og en kreds af kunstnere hos Rivera for at diskutere maleriets opbygning og for at gennemgå geometriske kompositionsanalyser af ældre kunst. J. og Rivera nåede at indlede et tæt venskab og samarbejde, før den mexicanske maler samme år drog tilbage til sit hjemland. J. fordybede sig herefter for alvor i teorien om billedkonstruktion, som han især baserede på studier af Cézanne, kubismen og den ældre kunsts kompositionsprincipper. Han var ingen tilhænger af det spontane maleri, men koncentrerede sig om at udføre billederne så præcist som muligt. Malerierne, der forblev figurative, var nøje beregnede efter matematiske proportionssystemer, og hver detalje havde sin nøjagtige placering, der skulle tjene billedets harmoni. I 1935 forlod J. Paris til fordel for Oslo, hvor han fungerede som professor på Akademiet indtil 1940. J.s undervisning i billedkonstruktion og teori kom på afgørende måde til at præge hans elever og dermed det norske kunstmiljø i årene efter krigen. I 1940 vendte J. tilbage til København, hvor han levede en noget isoleret tilværelse indtil sin død. Han udførte flere fresker, der videreførte hans præcise og nøjagtige arbejde med proportioner, rum, flade og form. Temaerne fandt han i funktionerne i den bygning, hvor freskerne blev udført, således skildrede han liv og død i Søndermarks Krematorium og socialt arbejde på Lyngby Rådhus. Som arkitekt opførte J. 5 huse, bl.a. sit eget atelier i Paris og vennerne Adam og Ellen Fishers funktionalistiske bolig i København. J. var en ihærdig skribent, der i en alder af 76 år samlede sin teori om billedopbygning i bogen Noget om konstruktiv form i Billedkunst.","creator_lref":"226_person"}],"production_date":[{"start":"1934-01-01T00:00:00.000Z","end":"1934-01-01T00:00:00.000Z","period":"1934"}],"techniques":["Blyant"],"titles":[{"title":"Notater vedr. Peter Boel, Botticelli, Tintoretto og Rubens","type":"beskrivelse","language":"Dansk"}],"object_history_note":["Gave fra Arne Johannesen 1980"],"object_number":"KKS1980-235/4","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKS1980-235/4","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1980-235/4","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKS1980-235/4","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKS1980-235/4","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKS1980-235/4","production_dates_notes":["Værkdatering: 1934"],"work_status":["Skitsebogsblad"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["Georg Jacobsen"],"credit_line":["© Georg Jacobsen / VISDA"]},{"id":"1170042078_object","created":"2020-03-21T17:08:43Z","modified":"2025-07-11T17:45:46Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1978-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1978-12-31","dimensions":[{"notes":"119 x 164 mm","part":"monteringsmaal","type":"højde","unit":"millimeter","value":"119"},{"notes":"119 x 164 mm","part":"monteringsmaal","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"164"},{"notes":"164 x 119 mm","part":"bladmaal","type":"højde","unit":"millimeter","value":"164"},{"notes":"164 x 119 mm","part":"bladmaal","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"119"}],"object_names":[{"name":"Tegning"}],"part_of":["KKS1978-43"],"production":[{"creator":"Nielsen, Palle","creator_forename":"Palle","creator_surname":"Nielsen","creator_date_of_birth":"1920-08-08T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"2000-09-05T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Palle Nielsen markerede sig allerede i løbet af 1950erne som en af Danmarks førende grafikere. Han har arbejdet i så forskellige teknikker som træsnit, linoleumssnit, radering, litografi, monotypi samt med blyant, pen, pensel, akvarel og collage. Det gennemgående emne i hans livsværk er vilkårene for det moderne menneskes eksistens. Hans billedverden er storbyens og teknologiens menneskeskabte landskaber med deres pragt og gru, trusler og vanvid. I byens rum færdes menneskene på må og få, præget af ensomhed og angst. N. er ofte blevet kaldt en sortseer, men må snarere betegnes som en klartseende og visionær kunstner, der i et præcist og nøje gennemarbejdet formsprog blotlægger ondskaben og de dybere årsager til krig og vold. I erkendelsen ligger håbet, har N. ofte udtalt. Efter nogle års virke som reklametegner gik N. på Erik Clemmesens skole og derefter på Akademiets malerskole hos Aksel Jørgensen, der fik afgørende betydning for ham. Som grafiker er N. selvlært, men blev senere i livet professor på Grafisk Skole, og i traditionen fra Aksel Jørgensen blev billedanalyserne en vigtig del af undervisningen. Som ung var N. meget optaget af stumfilm, hvad mange af hans værker vidner om, men den egentlige inspiration til at arbejde med billedserier kom fra belgieren Frans Masereel, hvis træsnit han så i 1944. Allerede i de første små tegnede serier fra 40rne ser man den protest mod vold og undertrykkelse, som kendetegner hele N.s livsværk. Udgangspunktet bliver den kolde krig og genoprustningen i begyndelsen af 1950erne. En række små træsnitserier stammer fra disse år, bl.a. Syndflod (1949) og Passion (1949) samt efter et ophold i Hamburg Den store verdensbunker (1950) og Antikrigsbilleder (1950). Her blotlægges de politiske og militære lederes demagogiske fremfærd samt den absurde påstand, at freden kun kan sikres gennem krig. Karakteristisk for disse tidlige serier er, at magtens ansigt er konkretiseret, mens truslerne mod mennesket senere får et mere symbolsk udtryk, bl.a. gennem byens dæmoniske og faretruende udstråling. Den første betydningsfulde serie var Soldaten og barnet (1954), hvis 24 træsnit blev gengivet i sin helhed i Hvedekorn samme år. Som et varsel om katastrofe går et barn og en soldat gennem byen med hinanden i hånden. Det er en provokation at vise de to grupper i samfundet, som krigen går stærkest ud over, men ingen forstår tegnet, og i lighed med mange af N.s andre serier er det både en protest mod den omsiggribende vold og den almindelige befolknings apati og autoritetstro. Et hovedværk er Orfeus og Eurydike I, der omfatter 53 linoleumssnit. Serien blev udgivet i bogform 1959 og må betegnes som det egentlige gennembrud. Orfeus er billedet på det moderne menneske, der utrætteligt leder efter kærligheden og livsmulighederne i et samfund, præget af destruktive kræfter. Her ses de metaforer, der fra 50ernes midte bliver et væsentligt aspekt i N.s kunst. F.eks. er \"faldet\", \"flugten\" og \"tarantellen\" billeder på menneskets afmagt, mens byens huse og de elektriske ledningsnet er udtryk for magtens styrende kraft. Da Ole Sarvig i 1962 genudgav sin essaysamling Krisens Billedbog, var det med et begejstret efterskrift om Orfeusserien, hvor han fremhævede N.s store betydning for sin samtid. Det var Sarvig, der allerede i 1952 havde fået øje på N.s grafik, og i en årrække var der et parallelt forløb mellem de to kunstnere, hvor de bl.a. samarbejdede om udgivelsen af bogen I forstaden, 1956. Et års ophold i Rom 1960-61 fik afgørende betydning for N. Efter at have arbejdet med træsnit og linoleumssnit begyndte han nu at radere, hvilket medførte en større frihed og spontanitet i udtryksformen. Den klassiske arkitekturs skønhed og forfald blev udgangspunktet for Den fortryllede by, et tema som har beskæftiget ham lige siden. Disse bybilleder er en blanding af fantasi og virkelighed med erindringsstof fra flere europæiske storbyer. De vidner om N.s forkærlighed for kuppelbygningen: \"Kuplen har betaget mig siden min barndom ved Marmorkirkens fod. Kuplen optræder i autoriteternes by, i templernes, bankernes, stormagasinernes, magtens by også som elsket form.\" I løbet af 60erne svulmer kuppelformerne og vokser ind i en fantastisk surrealisme, hvor frodighed og ødelæggelse uafbrudt veksler. Den større frihed og spontanitet, der med radérteknikken var kommet ind i N.s kunst, satte sig først spor i hans menneskefremstillinger fra 1976. Med inspiration fra den italienske renæssancekunstner Botticelli blev de tidligere meget tætte og fast opbyggede figurer i træ- og linoleumssnittene nu afløst af klassicerende og smukke menneskeskikkelser. Et eksempel er serien Lethe (1984-86), hvis navn i græsk mytologi refererer til glemsel. Menneskene bevæger sig rytmisk mellem hinanden, men i et ensomhedens rum af fravær. N.s arbejder er tidsbilleder. I forordet til den store bogudgave Katalog, 1983 med tegninger fra 1977-81 pointerer han, at det er en rejse gennem fænomener og tilstande i verden. Beretninger om katastrofer og håb veksler ligesom fremstillingen, der dels er i let streg med pen og blæk, dels mere pågående og dramatisk med pensel og tusch. En serie af raderinger og stengravurer Sørgeblade for 18. maj (1993) er udført med direkte inspiration fra Danmarks optagelse i EF. Byens huse, der må ses som symbol på Europa, rammes ikke af eksplosioner eller andre ydre tegn på katastrofe, de tæres op nedefra og fundamentet smuldrer langsomt i månens kolde lys. Kaos skildres med orden og perfektion, gru med skønhed. Denne dualitet er karakteristisk for de fleste af N.s værker. Realitet og absurditet smelter sammen til en helhed, der umiddelbart virker smuk og naturtro, men bevæger man sig ind i de perspektiviske rum, dukker rædslerne op. Desuden er det enkelte blad ofte forsynet med en ironisk billedtekst, der giver indholdet en ekstra drejning. N. arbejder meget bevidst med denne \"parallelvirkelighed\" for at tydeliggøre det absurde i den moderne verdens virkelighed. Midt i 1970erne begyndte også farven at spille en rolle. I akvareller og gouacher ses en ny og mindre kompleks form for skønhedssøgen. Især de små mættede arkitekturbilleder synes at høre til i en fortryllet verden, hvor farverne vibrerer, og hvor man fornemmer luftens temperatur enten som diset varme eller klar kølighed. Som skribent har N. dokumenteret sin kunstopfattelse i bøger, kataloger og i ledsagende noter og billedtekster. I Begyndelse og Efterskrift fra 1978 sammenholder han sine barndoms- og ungdomserindringer med dybt personlige kunstteoretiske og filosofiske betragtninger.","creator_lref":"2472_person"}],"production_date":[{"start":"1976-01-01T00:00:00.000Z","end":"1976-12-31T00:00:00.000Z","period":"1976"}],"related_objects":[{"notes":"Side 13 i skitsebog fra Berlin og København 1976-77. Indeholder studier efter malerier i kunstmuseet i Berlin-Dahlem samt efter Tintorettos maleri i Statens Museum for Kunst. Desuden en række landskabs- og skystudier."}],"techniques":["sort kuglepen"],"titles":[{"title":"Studie efter Botticelli's tondo Madonna med Barnet og engle (Berlin-Dahlem 102A)","type":"museumstitel","language":"dansk"}],"number_of_parts":31,"object_history_note":["Gave 1978 fra kunstneren"],"object_number":"KKS1978-43/7","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKS1978-43/7","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1978-43/7","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKS1978-43/7","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKS1978-43/7","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKS1978-43/7","production_dates_notes":["Værkdatering: (1976)"],"work_status":["Skitsebogsblad"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["Palle Nielsen"],"credit_line":["© Palle Nielsen / VISDA"]},{"id":"1170053449_object","created":"2020-03-21T18:45:49Z","modified":"2025-07-11T17:50:21Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1993-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1993-12-31","dimensions":[{"notes":"177 x 110 mm","part":"bladmaal","type":"højde","unit":"millimeter","value":"177"},{"notes":"177 x 110 mm","part":"bladmaal","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"110"}],"object_names":[{"name":"Tegning"}],"part_of":["KKS1993-89"],"production":[{"creator":"Jerichau (II), J.A.","creator_forename":"J.A.","creator_surname":"Jerichau (II)","creator_date_of_birth":"1890-12-12T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1916-08-16T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"J.A. Jerichau var præget af sin opvækst i en kunstnerslægt. Han var opkaldt efter sin bedstefader, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau. Som barn var han med familien på to lange udenlandsrejser til Schweiz og Istrien, hvorfra han modtog varige indtryk. Han voksede op i Hørsholm, hvor han bl.a. sluttede venskab med Andreas Friis og Ejnar Dyggve. Ved en arv blev han i 1910 i stand til at begynde en uddannelse som maler. Han arbejdede uden for Akademiet under et vist tilsyn af Vilhelm Wanscher, der rådede ham til at opsøge Fritz Syberg. Sommeren 1910 tilbragte J. hos Sybergs i Kerteminde og på Fynshoved, og herfra stammer en serie dristigt malede landskaber, hvori han benytter en bevæget penselføring og en pastos opbygning af farvelagene, formentlig inspireret af van Gogh. På Kunstakademiet gik han sammen med bl.a. Axel Salto, Stefan Viggo Pedersen, Ivar Rosenberg og Anne Marie Telmányi. Med Salto besøgte han i 1911 Hesselø, hvor han malede en gruppe Munch-inspirerede landskaber. På sin rejse til Tyskland og Østrig samme år studerede han El Greco, Veronese og Rubens. Året efter så han i Paris arbejder af Cézanne og Gauguin, og gjorde studier i Louvre. I Sydfrankrig malede han dels en serie landskaber, dels gjorde han de første udkast til frit udformede figurkompositioner med udgangspunkt i renæssancens kunst. Efter sin hjemkomst isolerede han sig flere måneder i sit atelier i København. Her opstod hans første store, frie figurkompositioner. Blandt dem var de første versioner af Offerfesten og Guldfuglen. Han forfattede i samme periode et skrift, som han kaldte Visdommens Bog, en række visionære tekster med indføjede tegninger. I 1914 debuterede han på KE med seks billeder fra årene 1912-14, og Wanscher offentliggjorde en udførlig gennemgang af et af de udstillede billeder, Guldfuglen. Hans økonomiske ressourcer var nu opbrugt, og han søgte derfor at opnå et rejsestipendium fra akademiet. Det lykkedes ikke, trods anbefalinger fra V. Hammershøi, J.F. Willumsen og Viggo Pedersen. Han optog i stedet et større lån og rejste i 1915 til Sydfrankrig. Her malede han i løbet af få måneder en serie landskaber, hvori farverne blev spændt til det yderste i udtrykskraft. Parallelt med disse billeder, præget af skarpe palmesilhuetter og grupper af mennesker mod havets blå flade, opstod en række figurkompositioner, hvori han gav de klassiske motiver en ny, ekspressiv udformning. Fra Sydfrankrig rejste J. til Toledo, hvor han besøgte Willumsen, og til Madrid. Her blev den store komposition Evas skabelse og Den store kardinal til, den første med inspiration fra Tintoretto, den sidste fra El Greco. J. opbyggede i sine kompositioner en meget personlig figurverden med et sæt af betydninger, der lader sig aflæse på et dybdepsykologisk plan. Han kredsede om barnets forhold til sine forældre, og sammensmeltede fader- og modersymboler med de klassiske figurer. I foråret 1916 udstillede han hele sin maleriske produktion på Den Frie og afsluttede udstillingen med en auktion, hvor hans arbejder blev erhvervet af nogle af tidens førende samlere (J. Rump, Chr. Tetzen Lund m.fl.). Sammen med Axel og Kamma Salto tilbragte han sommeren i Paris, hvor de mødte Picasso og aflagde besøg hos Matisse. Hos Adam Fischer i Arcueil arbejdede J. sammen med Salto med raderinger, og i sit atelier udførte han en serie store figurkompositioner, med Hecuba og det afsluttende Slægten kalder som hovedværkerne. Han viste her figurer i bevægelse, i Hecuba sat i forhold til en antydet arkitektur i et perspektivisk rum, i Slægten kalder isoleret mod det urørte hvide lærred. I august 1916 tog han sit eget liv. J.s efterladte arbejder blev, støttet af Niels Larsen Stevns, vist på Den Frie i 1917 og på en stor mindeudstilling i København og Kristiania (Oslo) 1918-19. J.s værk var i sin store formelle frihed og dybt personlige tolkning af centrale temaer i klassisk europæisk kunst enestående i dansk kunst. Han var en forløber for tyvernes ekspressionistiske strømninger, men overgik sine efterfølgere i spontanitet og malerisk dristighed. Han har været til inspiration for senere danske kunstnere som Palle Nielsen, Wiig Hansen og Per Kirkeby.","creator_lref":"237_person"}],"production_date":[{"start":"1911-01-01T00:00:00.000Z","end":"1911-12-31T00:00:00.000Z","period":"1911"}],"related_objects":[{"notes":"Tekst delvist gengivet i Troels Andersen, Jens Adolf Jerichau, København 1983, p.35f. Blad fra skitsebog. Berlin, Dresden, Wien, Liechtenstein og Hirschberg. 1911. På 43 blade. Indbundet i sortbrunt, mønstret papbind. Indeholder hovedsaligt notater samt studier af anden kunst, foruden enkelte landskabsstudier."},{"title":"Optegnelser efter besøget i Sammlung Schmetz. Om malerier af Corot, Manet, Monet, Delacroix, Cezanne, Degas, Van Gogh, Renoir, Gauguin og Pissaro","reference":"KKS1993-89/17 verso"}],"techniques":["Blyant"],"titles":[{"title":"Optegnelser efter besøget på Gemäldegalerie, Dresden. Om malerier af El Greco, Botticelli, Correggio og Raphael","type":"beskrivelse"}],"number_of_parts":63,"object_history_note":["Købt af Jan Holger Jerichau. Cf. korrespondance 93/196."],"object_number":"KKS1993-89/17","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKS1993-89/17","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1993-89/17","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKS1993-89/17","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKS1993-89/17","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKS1993-89/17","production_dates_notes":["Værkdatering: (1911)"],"work_status":["Skitsebogsblad"],"public_domain":true,"rights":"https://creativecommons.org/publicdomain/mark/1.0/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["J.A. Jerichau (II)"]},{"id":"1170053455_object","created":"2020-03-21T18:45:52Z","modified":"2025-07-11T17:50:22Z","responsible_department":"Den Kongelige Kobberstiksamling","acquisition_date":"1993-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1993-12-31","dimensions":[{"notes":"177 x 110 mm","part":"bladmaal","type":"højde","unit":"millimeter","value":"177"},{"notes":"177 x 110 mm","part":"bladmaal","type":"bredde","unit":"millimeter","value":"110"}],"object_names":[{"name":"Tegning"}],"part_of":["KKS1993-89"],"production":[{"creator":"Jerichau (II), J.A.","creator_forename":"J.A.","creator_surname":"Jerichau (II)","creator_date_of_birth":"1890-12-12T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1916-08-16T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"J.A. Jerichau var præget af sin opvækst i en kunstnerslægt. Han var opkaldt efter sin bedstefader, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau. Som barn var han med familien på to lange udenlandsrejser til Schweiz og Istrien, hvorfra han modtog varige indtryk. Han voksede op i Hørsholm, hvor han bl.a. sluttede venskab med Andreas Friis og Ejnar Dyggve. Ved en arv blev han i 1910 i stand til at begynde en uddannelse som maler. Han arbejdede uden for Akademiet under et vist tilsyn af Vilhelm Wanscher, der rådede ham til at opsøge Fritz Syberg. Sommeren 1910 tilbragte J. hos Sybergs i Kerteminde og på Fynshoved, og herfra stammer en serie dristigt malede landskaber, hvori han benytter en bevæget penselføring og en pastos opbygning af farvelagene, formentlig inspireret af van Gogh. På Kunstakademiet gik han sammen med bl.a. Axel Salto, Stefan Viggo Pedersen, Ivar Rosenberg og Anne Marie Telmányi. Med Salto besøgte han i 1911 Hesselø, hvor han malede en gruppe Munch-inspirerede landskaber. På sin rejse til Tyskland og Østrig samme år studerede han El Greco, Veronese og Rubens. Året efter så han i Paris arbejder af Cézanne og Gauguin, og gjorde studier i Louvre. I Sydfrankrig malede han dels en serie landskaber, dels gjorde han de første udkast til frit udformede figurkompositioner med udgangspunkt i renæssancens kunst. Efter sin hjemkomst isolerede han sig flere måneder i sit atelier i København. Her opstod hans første store, frie figurkompositioner. Blandt dem var de første versioner af Offerfesten og Guldfuglen. Han forfattede i samme periode et skrift, som han kaldte Visdommens Bog, en række visionære tekster med indføjede tegninger. I 1914 debuterede han på KE med seks billeder fra årene 1912-14, og Wanscher offentliggjorde en udførlig gennemgang af et af de udstillede billeder, Guldfuglen. Hans økonomiske ressourcer var nu opbrugt, og han søgte derfor at opnå et rejsestipendium fra akademiet. Det lykkedes ikke, trods anbefalinger fra V. Hammershøi, J.F. Willumsen og Viggo Pedersen. Han optog i stedet et større lån og rejste i 1915 til Sydfrankrig. Her malede han i løbet af få måneder en serie landskaber, hvori farverne blev spændt til det yderste i udtrykskraft. Parallelt med disse billeder, præget af skarpe palmesilhuetter og grupper af mennesker mod havets blå flade, opstod en række figurkompositioner, hvori han gav de klassiske motiver en ny, ekspressiv udformning. Fra Sydfrankrig rejste J. til Toledo, hvor han besøgte Willumsen, og til Madrid. Her blev den store komposition Evas skabelse og Den store kardinal til, den første med inspiration fra Tintoretto, den sidste fra El Greco. J. opbyggede i sine kompositioner en meget personlig figurverden med et sæt af betydninger, der lader sig aflæse på et dybdepsykologisk plan. Han kredsede om barnets forhold til sine forældre, og sammensmeltede fader- og modersymboler med de klassiske figurer. I foråret 1916 udstillede han hele sin maleriske produktion på Den Frie og afsluttede udstillingen med en auktion, hvor hans arbejder blev erhvervet af nogle af tidens førende samlere (J. Rump, Chr. Tetzen Lund m.fl.). Sammen med Axel og Kamma Salto tilbragte han sommeren i Paris, hvor de mødte Picasso og aflagde besøg hos Matisse. Hos Adam Fischer i Arcueil arbejdede J. sammen med Salto med raderinger, og i sit atelier udførte han en serie store figurkompositioner, med Hecuba og det afsluttende Slægten kalder som hovedværkerne. Han viste her figurer i bevægelse, i Hecuba sat i forhold til en antydet arkitektur i et perspektivisk rum, i Slægten kalder isoleret mod det urørte hvide lærred. I august 1916 tog han sit eget liv. J.s efterladte arbejder blev, støttet af Niels Larsen Stevns, vist på Den Frie i 1917 og på en stor mindeudstilling i København og Kristiania (Oslo) 1918-19. J.s værk var i sin store formelle frihed og dybt personlige tolkning af centrale temaer i klassisk europæisk kunst enestående i dansk kunst. Han var en forløber for tyvernes ekspressionistiske strømninger, men overgik sine efterfølgere i spontanitet og malerisk dristighed. Han har været til inspiration for senere danske kunstnere som Palle Nielsen, Wiig Hansen og Per Kirkeby.","creator_lref":"237_person"}],"production_date":[{"start":"1911-01-01T00:00:00.000Z","end":"1911-12-31T00:00:00.000Z","period":"1911"}],"related_objects":[{"notes":"Tekst delvist gengivet i Troels Andersen, Jens Adolf Jerichau, København 1983, p.35f. Blad fra skitsebog. Berlin, Dresden, Wien, Liechtenstein og Hirschberg. 1911. På 43 blade. Indbundet i sortbrunt, mønstret papbind. Indeholder hovedsaligt notater samt studier af anden kunst, foruden enkelte landskabsstudier."},{"title":"Optegnelser efter besøget på Gemäldegalerie, Dresden. Om malerier af El Greco, Botticelli, Correggio og Raphael samt kompositionsstudie formentlig efter El Grecos Jesus helbreder de Blinde (1570)","reference":"KKS1993-89/15"}],"techniques":["Blyant"],"titles":[{"title":"Optegnelser efter besøget på Gemäldegalerie, Dresden. Om malerier af El Greco, Botticelli, Correggio og Raphael","type":"beskrivelse"}],"number_of_parts":63,"object_history_note":["Købt af Jan Holger Jerichau. Cf. korrespondance 93/196."],"object_number":"KKS1993-89/15 verso","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KKS1993-89/15 verso","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KKS1993-89/15 verso","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KKS1993-89/15 verso","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KKS1993-89/15 verso","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KKS1993-89/15 verso","production_dates_notes":["Værkdatering: (1911)"],"work_status":["Skitsebogsblad"],"public_domain":true,"rights":"https://creativecommons.org/publicdomain/mark/1.0/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":false,"artist":["J.A. Jerichau (II)"]}],"facets":{},"facets_ranges":{},"corrections":[],"autocomplete":["Studie efter Botticelli's tondo Madonna med Barnet og engle (Berlin-Dahlem 102A)","Sandro Botticelli","Optegnelser efter besøget på Gemäldegalerie, Dresden. Om malerier af El Greco, Botticelli, Correggio og Raphael","Indklæbet postkort af Venus' fødsel af Sandro Botticelli","Dagbogsnotater og indklæbet tegning, efter Botticelli"]}