{"items":[{"id":"1170090842_object","created":"2020-03-22T01:50:26Z","modified":"2025-07-11T18:09:28Z","responsible_department":"Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling","acquisition_date":"1905-01-01T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1905-12-31","dimensions":[{"notes":"375 x 465 mm","part":"Netto","type":"højde","unit":"centimeter","value":"37.5"},{"notes":"375 x 465 mm","part":"Netto","type":"bredde","unit":"centimeter","value":"46.5"}],"documentation":[{"title":"Lyst & længsel: kærlighedsmotiver i fransk 1700-tals kunst","author":"Ubekendt","notes":"omt. p. 105, afb. p. 104, fig. 11","shelfmark":"55537","year_of_publication":"1995"}],"inscriptions":[{"content":"th: IM (monogram) 1760.","type":"Påskrift"}],"materials":["Lærred"],"object_names":[{"name":"Maleri"}],"production":[{"creator":"Mandelberg, Johan","creator_forename":"Johan","creator_surname":"Mandelberg","creator_date_of_birth":"1730-01-22T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1786-01-08T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Johan Mandelberg valgte under indtryk af værker på Drottningholm Slot af den tysk-svenske bataljemaler Johann Philip Lemke slagmaleriet som sit særlige område. Da der ikke i Sverige var nogen mulighed for uddannelse i denne genre, fik han af mæcener hjælp til at gøre studier i udlandet. Han drog sammen med den norskfødte, danske akademistipendiat, medaljøren M.G. Arbien til Paris over København, hvor han lærte C.G. Pilo at kende. Med gode anbefalinger fik han indpas i ledende franske kunstnerkredse og vakte interesse både hos greve Philippe de Caylus, Fr. Boucher og Alexander Roslin. Økonomisk klarede han sig som kopist, og fra 1753 arbejdede han i Bouchers atelier. Efter sin 3-årige studietid i Paris kom han til Rom sent på året 1755 og sluttede sig til kredsen af antikentusiaster omkring J. Wiedewelt, Pompeo Batoni og Rafael Mengs. Også her uddannede han sig ved kopiering, både af de store ældre mestre Claude Lorrain og N. Poussin, hvis billeder han efter sigende studerede med tanke på landskaberne i sine slagmalerier, og af samtidige kunstnere som Mengs. Efter denne 3-årige studietid rejste han i selskab med J. Wiedewelt til Danmark, hvor man efter Hendrik Krocks død savnede en historiemaler, og hvor han kunne søge den beskæftigelse, som den danske konge havde stillet i udsigt. Undervejs på rejsen så han ved Hannover hele den franske hær på march og fik derved sit livs eneste indtryk af soldater i krig. Efter hjemkomsten agreeredes han med usædvanlig hast og blev samtidig medlem af Akademiet i København. M.s livsværk er præget af stilskifter. Fra tiden før rejsen kendes på Christineholm pyntelige gengivelser af herregården i fugleperspektiv som dørstykker og en del slagmalerier. Som bataljemaler var han endnu afhængig af hollandsk 1600- talsmaleri og af Salvator Rosa, hos hvem han, med nærbilleder af grupper i strid og med glimt af klinger og løsnede skud, fandt sin faste motivkreds. Som elev af Boucher malede han i Paris i rokokoens ånd og genfandt med et vist held stilens lette farverigdom. I Rom mødte han nyklassicismen, der kom til at præge de rumudsmykninger i Danmark, der blev hans lykkeligste og mest selvstændige indsats. De 8 store billeder til Fredensborgs kuppelsal med motiver fra Iliaden, der var hans første kongelige udsmykningsopgave, bød ham dog, med deres mørke mylder af figurer og den kraftløse komposition, ingen fremgang og slukkede håbet om en ny dansk historiemaler. Det var som medarbejder for arkitekterne N.-H. Jardin og især C.F. Harsdorff, at han fandt sin betydning som maler i Danmark og med impulser fra fransk interiørkunst skabte en personlig stil. I lyse rum, indrettet af Harsdorff og ofte på dronning Juliane Maries foranledning, malede han dørstykker og hele vægdekorationer i skære farver, til tider forhøjet med guld, perlehvidt, strågult og den frem for alle farver foretrukne celadongrønne. Skulpturer som vaser, portrætmedaljoner à l'antique og putti er gengivet i grisaille, og kraftigt belyste blomster i skåle er stillet i malede arkitektoniske nicher med dybe skygger. Dørstykkernes motiver er virkningsfulde i deres forenkling og fremtræder ofte som trompe l'oeil-gengivelser af skulptur som vaser, putti og portrætmedaljoner. Højdepunkterne blandt de bevarede udsmykninger er Spisesalen på Frederiksberg Slot og Damegemakket på Fredensborg med deres klare rytmer og roligstemte farveholdning. Som lærer ved Akademiet havde M. en række betydelige unge elever, bl.a. J.F. Clemens og N. Abildgaard, som både fandt undervisning og arbejde i hans værksted, for Abildgaards vedkommende også en beskytter og trofast fortaler.","creator_lref":"707_person"}],"production_date":[{"start":"1760-01-01T00:00:00.000Z","end":"1760-12-31T00:00:00.000Z","period":"1760"}],"related_objects":[{"title":"To unge mænd og ung kvinde i en park med en fontæne","reference":"KKSgb38599"}],"techniques":["Olie på lærred"],"titles":[{"title":"Hyrdescene","type":"museumstitel","language":"dansk"}],"number_of_parts":1,"object_number":"KMS1854","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KMS1854","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KMS1854","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KMS1854","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KMS1854","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KMS1854","production_dates_notes":["Værkdatering: 1760"],"public_domain":true,"rights":"https://creativecommons.org/publicdomain/mark/1.0/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":true,"image_width":1600,"image_height":1280,"image_thumbnail":"https://api.smk.dk/api/v1/thumbnail/17ef2f40-8749-47a2-9285-27dea270d850.jpg","image_native":"https://api.smk.dk/api/v1/thumbnail/17ef2f40-8749-47a2-9285-27dea270d850.jpg","colors":["#141c0a","#5a5527","#0e1c0a","#000000"],"suggested_bg_color":["#5a5527"],"entropy":9.770127,"contrast":1.7580351,"saturation":6.1815205,"colortemp":4.463772,"brightness":3.8877006,"artist":["Johan Mandelberg"]}]}