{"items":[{"id":"1170091382_object","created":"2020-03-22T01:59:49Z","modified":"2025-07-11T18:09:49Z","responsible_department":"Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling","acquisition_date":"1964-02-21T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1964-02-21","dimensions":[{"notes":"380 x 510 mm","part":"Netto","type":"højde","unit":"centimeter","value":"38"},{"notes":"380 x 510 mm","part":"Netto","type":"bredde","unit":"centimeter","value":"51"}],"inscriptions":[{"content":"DSH","type":"Signatur"}],"materials":["Træfiberplade"],"object_names":[{"name":"Maleri"}],"production":[{"creator":"Sterup-Hansen, Dan","creator_forename":"Dan","creator_surname":"Sterup-Hansen","creator_date_of_birth":"1918-10-03T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1995-07-02T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Dan Sterup-Hansen har markeret sig stærkt i dansk kunst. I tegninger, grafik, malerier og udsmykninger har han skildret mennesket og hverdagslivet i stadig mere forenklet form. Tidligt tegnede og malede han livet omkring sig, bl.a. i Tivoli, på Dyrehavsbakken og i Fælledparken. På Akademiet fik Aksel Jørgensen stor betydning for ham, både menneskeligt og kunstnerisk, men inspirationskilden til den forening af naturalisme og konstruktion, som er karakteristisk for S.-H., skal også søges hos Georg Jacobsen. En stram opbygning af billedfladen ses både i de tidlige malerier af opstillinger og især i figurbillederne, hvor de statuariske menneskeskikkelser er holdt på plads i et præcist geometrisk system. Karakteristisk for de mange malede portrætter er, at de ikke har et psykologisk indhold, men er nøgterne studier af den fysiske virkelighed. Der er portrætlighed, men ansigtstrækkene er forenklet og fremhævet i linjer og flader, så de mere fremtræder som konstruktion. På en rejse til Frankrig 1949-50 blev S.-H. så påvirket af en procession af krigsblinde, at dette tema blev et hovedmotiv i de følgende år. Maleriet Krigsblinde 1952 blev udstillet på Den Frie og indbragte ham Eckersberg Medaljen. De mange Banegårdsbilleder er et andet eksempel på, at S.-H. gennemarbejder nogle få udvalgte temaer, hvor han ved små forskydninger eksperimenterer med figur og rum en teoretisk betinget billedverden, men altid med udgangspunkt i synsoplevelser. I den store grafiske produktion genkender man flere af maleriets temaer. En stram lineær stil er karakteristisk for de tidlige værker, mens senere arbejder virker mere frigjorte i streg og komposition, f.eks. raderingerne af Undervandssvømmere fra 1957 og serien Græsk tragedie fra 1985. S.-H. var åben over for ny teknik og materialer, og i de senere år eksperimenterede han meget med de grafiske teknikker, hvor han bl.a. benyttede skærefilm som materiale og i en række grafiske blade brugte overførte fotografier kombineret med stregætsning, f.eks. i Bülent Ecevit-bladene fra 1983. Det var altid vigtigt for S.-H., at kunsten ikke isoleredes og blev elitær. Han deltog aktivt i 1950ernes debat om realisme kontra abstrakt kunst, og selv lagde han stor vægt på at udtrykke sig i et klart og letforståeligt billedsprog. Desuden lagde han et stort arbejde i at få kunsten ud på arbejdspladser og skoler, ligesom han var frontfigur i 1950ernes kamp for, at kunstnerne skulle have offentlige opgaver. Selv har han fået en række større udsmykningsopgaver. Af skitserne til det 15 x 5 m keramiske relief på Folkets Hus i Kbh. fra 1956 fremgår det, at S.-H. fra begyndelsen har haft ideen til det dominerende gule mennesketegn bestående af tre personer, der som en hyldest til arbejdet og livet løfter hver sit hjul i vejret. Resten af feltet er dækket af friser med mennesker i hvid kontur, i gang med dagligdagens gøremål. Det er karakteristisk for S.-H.s menneskesyn, at det jævne anonyme menneske i solens varme lys er et gennemgående træk i hans kunst. I mosaikken til Dronningegården i Idrætshøjskolen i Sønderborg (1957-59) var opgaven at skabe et billede til minde om Dronning Alexandrines velgørenhed, men han gav udsmykningen et dybere indhold ved at skildre dronningens medmenneskelighed, en blind mand støttet af en kvinde, omgivet af solens stråler. I 5 store stentøjsrelieffer i Nyborg Statsgymnasiums festsal (1964-66) er menneskets livsforløb fra fødsel til død skildret i gulbrune og lyse farver. S.-H. fik også opgaver inden for kirkekunsten. Fremhæves skal altertavlen til Vellinge kirke (1971) ved Ringkøbing fjord. Den består af 6 billedfelter, hvor han valgte at integrere 2 ret mørke billeder fra kirkens gamle altertavle, således at de flankerer hans egne fremstillinger af Kristi begravelse, Judaskysset, Den sidste nadver og Peters fornægtelse. Alle billederne er forholdsvis små, men S.-H.s farver er så klare og stærke, især i den centralt placerede nadverfremstilling, at de lyser gennem hele kirkerummet. Den sidste store udsmykning er maleriet af Befrielsesregeringen 1945 i fællessalen på Christiansborg (1985-91). Det er 11 m bredt og næsten 3 m højt, komponeret over flere store cirkelslag. Politikerne ses i nederste halvdel af billedet, stående på række og alle klædt i gråt. Kongefamilien er vist i gult og blåt under et stort soltegn af cirkler som et fællessymbol for de allierede. Baggrunden er gul, og cirkeludsnittene, der hvælver sig over politikerne, er fyldt med et mylder af orange menneskefigurer i livlig aktivitet, inspireret af livet på slotspladsen. En dristig idé at inddrage dagliglivet i et officielt portrætbillede. Man må opfatte S.-H.s kunst som et budskab om det enkelte menneskes værd og om at se værdierne i dagligdagen.","creator_lref":"421_person"}],"production_date":[{"start":"1963-01-01T00:00:00.000Z","end":"1963-12-31T00:00:00.000Z","period":"1963"}],"techniques":["Olie og blyant på masonit"],"titles":[{"title":"Figurgruppe. Aften","type":"museumstitel","language":"dansk"}],"number_of_parts":1,"object_number":"KMS6370","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KMS6370","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KMS6370","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KMS6370","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KMS6370","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KMS6370","production_dates_notes":["Værkdatering: 1963","afsluttet: dokumenteret"],"work_status":["Studie"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":false,"has_3d_file":false,"has_image":true,"image_width":1600,"image_height":1195,"image_thumbnail":"https://api.smk.dk/api/v1/thumbnail/55e8b23c-89e9-4c3d-a4a6-98c8b3d82957.jpg","image_native":"https://api.smk.dk/api/v1/thumbnail/55e8b23c-89e9-4c3d-a4a6-98c8b3d82957.jpg","colors":["#ffffff","#666666","#000000","#444444","#aaaaaa","#333333","#999999"],"suggested_bg_color":["#666666"],"entropy":8.574672,"contrast":6.3875437,"colortemp":3.1102805,"brightness":4.0584946,"has_text":true,"artist":["Dan Sterup-Hansen"],"credit_line":["© Dan Sterup-Hansen / VISDA"]}]}