{"items":[{"id":"1170089222_object","created":"2020-03-22T01:27:26Z","modified":"2025-07-11T18:08:31Z","responsible_department":"Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling","current_location_name":"Sal 262","current_location_date":"2021-03-08T00:00:00Z","acquisition_date":"1985-01-04T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"1985-01-04","dimensions":[{"notes":"900 x 965 mm","part":"Netto","type":"højde","unit":"centimeter","value":"90"},{"notes":"900 x 965 mm","part":"Netto","type":"bredde","unit":"centimeter","value":"96.5"}],"materials":["Lærred"],"object_names":[{"name":"Maleri"}],"production":[{"creator":"Guttorm, Svend","creator_forename":"Svend","creator_surname":"Guttorm","creator_date_of_birth":"1900-06-19T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1958-09-24T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Svend Guttorm traf som elev af Viggo Brandt i Afstøbningssamlingen i 1916 sammen med bl.a. Kjeld Abell, Kay Christensen og Preben Wilmann. I 1920rne aftvang han kammeraterne beundring for en sjælden modenhed, en kompromisløs kvalitetssans og en suveræn teknisk dygtighed. Hans ophængninger på KE med landskaber og figurstudier vidnede om en frisk koloristisk fornemmelse, ikke uden forbindelse med den lidt ældre, samtidige danske kunst, og påkaldte kritikkens opmærksomhed (Vilhelm Wanscher). Han var således en af de meget få af sin generation, der blev repræsenteret på Kunststævnet i Forum i 1929. Efter i en årrække at have fundet sine motiver omkring fødebyen Hvalsø, giftede han sig i 1933 og flyttede til Tisvilde, og dermed var kimen lagt til hans livs drama og kunstneriske krise. Fysisk tappedes hans kræfter ved dagligt at køre på cykel fra Tisvilde til arbejde hos Ford i Sydhavnen for at klare tilværelsens materielle forpligtelser. Dette var formentlig den psykologiske baggrund for den helt rabiate produktionsbølge, der greb G. omkring 1936, og hvor den centrale del af hans produktion som i en rus blev til inden for ganske få måneder. Resultaterne blev vist ved en stor ophængning på Decembristerne 1936-37 og ved en mere koncentreret udstilling i Vagn Winkels kunsthandel. Dette var på en gang G.s klimaks og hans farvel til maleriet. Interessen hos kunstnerkammeraterne var betydelig, men sorgen over intet at kunne sælge slog ham ud. Allerede i et af hans hovedværker Aftenspisning fra 1931, viser der sig en tendens til en både koloristisk og kompositorisk løssluppen fantasi, og denne dybt personlige tendens fortsætter med suveræn foragt for en mere traditionel motivbehandling og penselføring og en total forkastelse af de rent materielle krav. På flere måder foregreb han langt senere strømninger som tachismen, og kun få forstod den kunstneriske glød, der var drivfjederen bag den ofte afstikkende form. Karakteristisk er et replikskifte, hvor en ven af G. spørger ham, hvorledes han maler, og svaret lyder: \"Man tager en bøtte maling, rører rundt i den, dypper fingeren og tegner på lærredet.\" Er det så et maleri, spørger vennen. \"Ja, hvis man er maler,\" lyder svaret. De sidste 2 årtier af G.s liv var en lang opløsning og fornedrelse. Hans nordsjællandske hjemkommune nægtede ham socialhjælp og sendte ham i 1937 på tvangsarbejdsanstalten i Hillerød, hvor han blev sat til at hugge skærver og pille tovværk. Hans bitterhed over samfundets uforstand udmøntede sig i 1941 i pjecen Kunstnerens Forhold til Socialloven, et rystende indlæg, der har fået en historisk betydning, fordi det har medvirket til at gøde jordbunden for oprettelsen af Statens Kunstfond i 1964. Sine sidste år levede han som eneboer på et absolut eksistensminimum, først på en gammel båd, senere i en hytte, som kommunen gav ham lov til at bebo i Nakke lidt nord for Rørvig. Han malede ikke mere, men efter hans død blev der fundet tegninger og akvareller af et muntert, ekvivokt indhold. G.s produktion er forholdsvis lille, og meget er utvivlsomt gået tabt. En væsentlig del har i øvrigt været utilgængelig i privateje. Alle faktorer har således været til stede for opblomstringen af en vedholdende myte om et af nyere dansk kunstlivs mest originale og miskendte talenter. En række udstillinger efter hans død har med held søgt at give myten et indhold.","creator_lref":"489_person"}],"production_date":[{"start":"1936-01-01T00:00:00.000Z","end":"1936-12-31T00:00:00.000Z","period":"1936"}],"techniques":["Olie med diverse fyldstoffer på lærred"],"titles":[{"title":"Kammeret","type":"museumstitel","language":"dansk"}],"number_of_parts":1,"object_number":"KMS7264","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KMS7264","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KMS7264","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KMS7264","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KMS7264","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KMS7264","production_dates_notes":["Værkdatering: 1936","afsluttet: dokumenteret"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":true,"image_mime_type":"image/tiff","image_iiif_id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/6395wd03t_kms7264.tif.jp2","image_iiif_info":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/6395wd03t_kms7264.tif.jp2/info.json","image_width":5507,"image_height":5047,"image_size":28766834,"image_thumbnail":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/6395wd03t_kms7264.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","image_native":"https://api.smk.dk/api/v1/download/W3siaW1nX3VybCI6Imh0dHBzOi8vaWlwLnNtay5kay9paWlmL2pwMi82Mzk1d2QwM3Rfa21zNzI2NC50aWYuanAyL2Z1bGwvZnVsbC8wL25hdGl2ZS5qcGciLCJwdWJsaWNfZG9tYWluIjpmYWxzZSwib2JqZWN0X251bWJlciI6IktNUzcyNjQiLCJudW0iOiIifV0=/KMS7264.jpg","image_orientation":"landscape","image_hq":true,"has_3d_file":false,"has_image":true,"colors":["#cccccc","#dddddd","#888888","#333333","#555555"],"suggested_bg_color":["#888888"],"entropy":9,"contrast":4.4873457,"colortemp":3.1102805,"brightness":6.6903057,"artist":["Svend Guttorm"],"credit_line":["© Svend Guttorm / VISDA"]}]}