{"items":[{"id":"1170057027_object","created":"2020-03-21T19:36:31Z","modified":"2025-07-11T17:52:01Z","responsible_department":"Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling","current_location_name":"Sal 260","current_location_date":"2017-01-04T00:00:00Z","acquisition_date":"2010-05-11T00:00:00Z","acquisition_date_precision":"2010-05-11","labels":[{"text":"Jais Nielsens selvportræt er svært at aflæse. Hvor er portrættet egentlig? Billedet er påvirket af kubismens formsprog, der gør op med formernes traditionelle enhed og opløser dem i aspekter, i forskellige synsvinkler. Men det er også et opgør med den i tiden bredt accepterede konvention om, at portrættets mål og mening primært er lighed og livagtighed - dvs. dels en ydre, fysisk lighed, der så kan udsættes for visse kunstneriske friheder, fx i form af stil eller ikonografiske indslag; dels en indre, psykologisk lighed, det såkaldte \"sjælens portræt\", der levendegør billedet. Begge effekter var dengang - og til dels endnu i dag - betingelser for, at et værk kunne betragtes som succesfuldt og udgjorde genrens eksistensberettigelse og kvalitetskriterier. Nielsen portrætterede imidlertid sig selv ved i stilen at vise sit modernistiske kunstsyn frem for at vægte gammeldags lighedseffekter.","type":"CATALOGUETEXT","source":"Hanne Kolind Poulsen","date":"2019-11-07T00:00:00.000Z"}],"materials":["Lærred"],"object_names":[{"name":"Maleri"}],"production":[{"creator":"Nielsen, Jais","creator_forename":"Jais","creator_surname":"Nielsen","creator_date_of_birth":"1885-04-23T00:00:00.000Z","creator_date_of_death":"1961-11-08T00:00:00.000Z","creator_nationality":"Dansk","creator_gender":"MALE","creator_history":"Jais Nielsen hørte til det sidste hold unge kunstnere, der blev uddannet hos Kr. Zahrtmann. Han beundrede denne som lærer, men ikke som kunstner, selv om nogen påvirkning ses i de tidlige arbejder. Sammen med andre socialt engagerede kunstnere, heraf flere tidligere Zahrtmann-elever, deltog han i udstillingsfællesskabet De Tretten, der i årene 1909-10 blev betragtet som den nye generation i dansk kunst. Det flerårige ophold i Paris bragte ham i forbindelse med et fransk, internationalt kunstnermiljø, hvor han fik kendskab til tidens mange nye tendenser. Det var dog kubismen, der gav den blivende inspiration. Han optog dens kantede linieføring, ringe billeddybde og fragmentering af motivet, om end i en mere dekorativ udtryksform. Efter hjemkomsten udførte han det tidlige hovedværk Afgang, i hvilket en tydelig påvirkning fra futurismen tillige ses. I disse år tog han del i kampen for en moderne kunst, selv om han stod uden for den nystiftede sammenslutning Grønningen. Hans malerier viser glæden ved at opdage nye sider af kunsten end den, han havde lært hos Zahrtmann. Billederne af artister, rejsende og mennesker i bevægelse, præget af kubismen og futurismen skiller sig ud fra andet samtidigt dansk maleri. Udviklingen gik mod en mere dekorativ anvendelse af kubismens elementer, som det ses i Frederik VII giver grevinde Danner gavebrevet på Jægerspris Slot. Opholdet i Italien i 1920, hvor N. bl.a. kopierede værker af 1300-tals kunstneren Giotto havde betydning for de senere monumentalopgaver og fik sit første udtryk i rumudsmykningen på KE 1921, hvor N.s malerier over Brylluppet i Kana viste påvirkningen fra den tidlige italienske renæssance. Ved siden af kirkelig kunst udførte N. landskabsbilleder, bl.a. fra Bornholm, efterhånden i en mere malerisk stil i lighed med de øvrige Bornholmermalere. Arbejdet med keramik fik imidlertid tidligt første prioritet. Han udførte i 1915-20 på G. Eifrigs pottemagerværksted i Valby en række arbejder, bl.a. skulpturer, der som malerierne er præget af den kubistiske udtryksform i forenklingen af formerne og primitiviseringen af ansigtstræk. I modsætning til malerierne blev de keramiske arbejder vel modtaget. De store bibelske arbejder, han i årene 1921-28 udførte for Den kongelige Porcelainsfabrik, har i mange år delvis skygget for hans indsats i de tidlige år som maler. Han skabte foruden en lang række fade, skåle og krukker tillige skulpturelle arbejder, ofte med anvendelse af en monokrom glasur, blå, dybgrøn eller stærk okseblodsfarvet. I mange af disse arbejder, f.eks. Pottemageren, medfører modelleringens kraftfuldhed og den monumentale helhedsvirkning, at grænsen mellem kunsthåndværk og billedhuggerkunst overskrides.","creator_lref":"973_person"}],"production_date":[{"start":"1917-01-01T00:00:00.000Z","end":"1917-12-31T00:00:00.000Z","period":"1917"}],"techniques":["Olie på lærred"],"titles":[{"title":"Selvportræt"}],"number_of_parts":1,"object_history_note":["Royal Copenhagen"],"object_number":"KMS8620","object_url":"https://api.smk.dk/api/v1/art?object_number=KMS8620","frontend_url":"https://open.smk.dk/artwork/image/KMS8620","iiif_manifest":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KMS8620","enrichment_url":"https://enrichment.api.smk.dk/api/enrichment/KMS8620","similar_images_url":"https://similar.api.smk.dk/similar/?object_number=KMS8620","production_dates_notes":["Værkdatering: 1917"],"public_domain":false,"rights":"https://www.smk.dk/section/brug-af-museets-materiale/","on_display":true,"has_3d_file":false,"has_image":true,"image_width":1077,"image_height":1600,"image_thumbnail":"https://api.smk.dk/api/v1/thumbnail/137cb90e-18ff-4382-b8da-8c5131b6ae6e.jpg","image_native":"https://api.smk.dk/api/v1/thumbnail/137cb90e-18ff-4382-b8da-8c5131b6ae6e.jpg","colors":["#999999","#596a9f","#888888","#000000","#111111","#222222","#666666"],"suggested_bg_color":["#888888"],"entropy":9.758897,"contrast":2.7240326,"saturation":1.9346871,"colortemp":3.0955083,"brightness":5.7332997,"artist":["Jais Nielsen"],"credit_line":["© Jais Nielsen / VISDA"]}]}