{"@context":"http://iiif.io/api/presentation/3/context.json","id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KMS3716","type":"Manifest","label":{"da":["I havedøren. Kunstnerens hustru"]},"rights":"https://creativecommons.org/publicdomain/mark/1.0/","requiredStatement":{"label":{"en":["Attribution"],"da":["Kreditering"]},"value":{"en":["Shared by SMK – the national gallery of Denmark"],"da":["SMK – Statens Museum for Kunst"]}},"provider":[{"id":"https://www.smk.dk","type":"Agent","label":{"en":["SMK – the national gallery of Denmark"],"da":["SMK – Statens Museum for Kunst"]},"logo":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/smk_logo.jp2/full/!400,400/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg"}]}],"metadata":[{"label":{"en":["Title"]},"value":{"none":["I havedøren. Kunstnerens hustru"]}},{"label":{"en":["Object number"]},"value":{"none":["KMS3716"]}},{"label":{"en":["Acquisition date"]},"value":{"none":["1924-12-31"]}},{"label":{"en":["Creator"]},"value":{"none":["Ring, L.A."]}},{"label":{"en":["Creator B."]},"value":{"none":["1854-08-15T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Creator D."]},"value":{"none":["1933-09-10T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Production start date"]},"value":{"none":["1897-01-01T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Production end date"]},"value":{"none":["1897-12-31T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Type"]},"value":{"none":["Maleri"]}},{"label":{"en":["Technique"]},"value":{"none":["Olie på lærred"]}},{"label":{"en":["Materials"]},"value":{"none":["Lærred"]}},{"label":{"en":["Production dates notes"]},"value":{"none":["Værkdatering: 1897"]}},{"label":{"en":["Dimensions"]},"value":{"none":["{\"part\":\"Netto\",\"type\":\"højde\",\"value\":\"191\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Netto\",\"type\":\"bredde\",\"value\":\"144\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"højde\",\"value\":\"198.5\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"bredde\",\"value\":\"153.2\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"dybde\",\"value\":\"6.7\",\"unit\":\"centimeter\"}"]}},{"label":{"en":["Number of parts"]},"value":{"none":["1"]}},{"label":{"en":["Current location"]},"value":{"none":["Sal 228"]}},{"label":{"en":["Labels"]},"value":{"none":["En knoklet gren i midten af billedet forstyrrer blikket. Det er\r\nforår, og alt andet bobler af vækst og frugtbarhed. Fra kvinden\r\ni døråbningen til de blomstrende æbletræer i haven.\r\nLaurits Andersen Ring var 41, da han i 1895 forlovede\r\nsig med Sigrid Kähler. Hun var 21, og de to blev gift den\r\nefterfølgende sommer. Samværet med Sigrid åbnede nye\r\nverdener for Ring. Der blev længere imellem hans melankolske\r\nperioder. I maleriets hyldest til livet og kærligheden er det,\r\nsom om maleren bevidst prøver at tæmme sin lykkefølelse.\r\nHan begrænser udsigten til haven, og han lader en mørk knude\r\nog en forkrøblet gren vokse frem som et memento mori – en\r\npåmindelse om livets korthed.\r\nBilledet er et eksempel på Rings særlige visuelle\r\nfølsomhed. Det er virkelighedsnært, og vi tror på den udsigt,\r\nvi får adgang til. Samtidig fortætter betydningen sig flere\r\nsteder i billedet. Kunstneren foretager stiliseringer, fra- og\r\ntilvalg (fx en særligt iøjnefaldende gren) og antyder dermed\r\nen mere symbolsk fortolkning (50 værker du skal se på SMK).","Ring gifter sig i 1896, året før han maler denne kærlighedserklæring til hustruen Sigrid Kähler. Med så megen nyfunden lykke, forventning og blom¬strende vækster samlet på et sted er det, som om bevidstheden om livets modsætning, døden, bliver det underliggende tema og den livserfaring, som Ring prøver at håndtere og bortmale. En erfaring, ateisten Ring billedliggjorde i mange værker, og som han her skildrer ved at lade Sigrids mave blive konfronteret med en nærmest forkrøblet stamme- og grenstruktur. Måske en påmindelse om den skrøbelighed, der også omfatter det spirende liv, som fornemmes i menne¬ske og natur. Portrættet fortæller om en kvindeopfattelse, der gradvist er ved at frigøre sig fra romantikkens krops- og intellektforskrækkede moderdyrkelse mod en mere selvstændig og i sig selv hvilende kvindetype med både krop og hoved.","L.A. Ring giftede sig i 1896, året før han maler portrættet af hustruen Sigrid Kähler (1874-1923). Han var da 42 år gammel, hun 22 år. Det er derfor nærliggende at tolke billedet, hvad flere kunsthistorikere da også har gjort, som en kærlighedserklæring til den gravide hustru, med udsigten til foråret som symbol på kærlighedens fuldbyrdelse.Livet og døden i malerietMed så megen nyfunden lykke, forventning og blomstrende vækster samlet på et sted er det, som om bevidstheden om livets modsætning, døden, bliver det underliggende tema eller måske snarere den livserfaring, som Ring med sit billede prøver at håndtere og bortmale.En erfaring, som ateisten Ring billedliggjorde i mange værker, og som han her skildrer ved at lade Sigrids mave blive konfronteret med en nærmest forkrøblet stamme- og grenstruktur. En påmindelse om den skrøbelighed, der også omfatter det spirende liv, som fornemmes i menneske og natur.Kunstens kvindeopfattelseMaleriet føjer sig til en lang række af danske kunstneres monumentale kvinde- og hustruportrætter fra tiårene omkring 1900. Billeder, som på nuanceret vis fortæller om en kvindeopfattelse, der gradvist er ved at frigøre sig fra romantikkens krops- og intellektforskrækkede moderdyrkelse mod en mere selvstændig og i sig selv hvilende kvindetype med både krop og hoved.","Den sommer, vi drømmer om Laurits Andersen Ring (1854-1933), I havedøren. Kunstneres hustru (1897) Der er altid mere på spil end det, øjet først ser i et maleri af L. A. Ring, og det gælder også for portrættet af hans unge hustru. Værket er et af de 10 største highlights på SMK, der har Danmarks største samling af kunstneren. Allerede fra årene omkring 1900 har den danske kunstner L.A. Ring haft SMK’s bevågenhed, og den er blevet fastholdt af skiftende direktører og museumsinspektører, der har udvidet samlingen, som i dag består samlingen af 32 malerier og 33 tegninger. Værket demonstrerer overgangen mellem det gamle Danmark, som det bl.a. opfattes i guldalderen, og det moderne, som L. A. Ring er meget optaget af. Samtidig viser det, hvordan kvinde- og hustruportrætter omkring 1900 ændrer sig og bliver mere nuancerede. Kvinderne får lov til at hvile mere i sig selv, har mere personlighed og fremstår langt mere selvstændige end tidligere. “Det er et af mine favoritbilleder, og det er der flere grunde til. Det er fantastisk flot malet og har en meget sprød og delikat farveholdning. Og så er det et billede, man bliver glad af at se på. Det er den sommer, vi drømmer om med en frugtbar have og en smuk kvinde. Det er jo den kvinde, han lige er blevet gift med, så han er tydeligvis interesseret i at fremstille hende som en del af en verden, han oplever som lykkelig. Et meget positivt billede,” siger overinspektør, Peter Nørgaard Larsen. Livets forgængelighed Men der er også noget andet på spil i maleriet. Som symbolist retter han blikket mod sjælen og det indre liv og distancerer sig fra guldaldermalernes mere ubekymrede landskabsmalerier. “Du tror, du ser et, men der er som regel også noget andet på færde. Der kommer hele tiden noget ind og forstyrrer idyllen og harmonien, og det er det, der gør ham rigtig interessant,” siger Peter Nørgaard Larsen. Det, der forstyrrer i I havedøren. Kunstneres hustru, er det gamle træ med den forkrøblede stamme- og grenstruktur, der bryder idyllen og minder om livets forgængelighed og leder tankerne hen på døden. Som om han hele tiden som kunstner har brug for at balancere tingene. “Jeg opfatter meget hans billeder som tærskelbilleder, og det er både i overført betydning på tærsklen mellem det gamle og det ny, men også motivisk, hvor han ofte beskæftiger sig med det at bevæge sig fra et stadie eller sted til et andet – gamle mennesker, der venter på at dø eller unge mennesker, der venter på at træde ind i voksentilværelsen.” Altid i transit Tærskelmotivet henviser ikke kun til en personlig udvikling. Det handler også om eksistentielle overvejelser i en tid, hvor den tyske filosof Friedrich Nietzsche har erklæret gud for død, og mennesket er overladt til sig selv og sin egen skæbne. Her er L. A. Ring en af de kunstnere, der bedst beskriver de store omvæltninger, der sker i samfundet omkring 1900, hvor Danmark er under forvandling, og folk flytter fra land til by. “For Ring handler det om, hvordan man kan håndtere de udfordringer, man bliver præsenteret for i sit liv, og hvis man ellers er udstyret med en eller anden form for empati og sensibilitet, så kan man altid have glæde af at møde den type skildringer. Det er ofte det, kunst kan. Vi lever alle i en tid med store omvæltninger, og vi befinder os altid i en eller anden forstand i transit mellem noget gammelt og noget nyt. Det er det, L. A. Rings kunst handler om.” Andre museer L. A. Rings værker kan ses på Randers Kunstmuseum, Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Internationalt findes han på bl.a. Nationalmuseum i Stockholm, Nasjonalmuseet i Oslo og National Gallery i London."]}},{"label":{"en":["Exhibitions"]},"value":{"none":["Hieroglyffer - Symbolismens tegninger 1890-1910","Nordic Highlights","Luz del norte","Luz del norte","Luz del norte","Luz del norte","Sjælebilleder : symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870-1910","Nordiske stemninger : Harald Sohlberg og L.A. Ring","Nordic Art. The Modern Breakthrough","Nordic Art. The Modern Breakthrough","Visions du Nord: la peinture scandinave, 1780-1920","100 Mesterværker","Japanomania in the nordic countries 1875 -1918","Japanomania in the nordic countries 1875 -1918","Japanomania i Norden 1875-1918","L.A. Ring - på kanten af verden","L.A. Ring - på kanten af verden","On the Edge of the World: Masterworks by Laurits Andersen Ring from SMK—the National Gallery of Denmark","On the Edge of the World: Masterworks by Laurits Andersen Ring from SMK—the National Gallery of Denmark"]}},{"label":{"en":["Department"]},"value":{"none":["Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling"]}},{"label":{"en":["Public domain"]},"value":{"none":["true"]}},{"label":{"en":["Latest internal modification"]},"value":{"none":["2026-04-27T08:00:42Z"]}},{"label":{"en":["Internal ID"]},"value":{"none":["1170012457_object"]}}],"thumbnail":[{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/1544bs13w_kms3716.tif.reconstructed.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/1544bs13w_kms3716.tif.reconstructed.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level1"}]}],"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS3716/0","type":"Canvas","label":{"none":["KMS3716"]},"height":6333,"width":4781,"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS3716/0/page","type":"AnnotationPage","items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS3716/0/annotation","type":"Annotation","motivation":"painting","body":{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/1544bs13w_kms3716.tif.reconstructed.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","height":6333,"width":4781,"service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/1544bs13w_kms3716.tif.reconstructed.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level0"}]},"target":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS3716/0"}]}],"annotations":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/annotations?canvas=https%3A%2F%2Fapi.smk.dk%2Fapi%2Fv1%2Fiiif%2Fcanvas%2FKMS3716%2F0","type":"AnnotationPage"}]},{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS3716/1","type":"Canvas","label":{"none":["KMS3716"]},"height":11856,"width":9657,"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS3716/1/page","type":"AnnotationPage","items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS3716/1/annotation","type":"Annotation","motivation":"painting","body":{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/nv9353651_kms3716.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","height":11856,"width":9657,"service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/nv9353651_kms3716.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level0"}]},"target":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS3716/1"}]}],"annotations":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/annotations?canvas=https%3A%2F%2Fapi.smk.dk%2Fapi%2Fv1%2Fiiif%2Fcanvas%2FKMS3716%2F1","type":"AnnotationPage"}]}]}