{"@context":"http://iiif.io/api/presentation/3/context.json","id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KMS586","type":"Manifest","label":{"da":["Den sårede Filoktet"]},"rights":"https://creativecommons.org/publicdomain/zero/1.0/","requiredStatement":{"label":{"en":["Attribution"],"da":["Kreditering"]},"value":{"en":["Shared by SMK – the national gallery of Denmark"],"da":["SMK – Statens Museum for Kunst"]}},"provider":[{"id":"https://www.smk.dk","type":"Agent","label":{"en":["SMK – the national gallery of Denmark"],"da":["SMK – Statens Museum for Kunst"]},"logo":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/smk_logo.jp2/full/!400,400/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg"}]}],"metadata":[{"label":{"en":["Title"]},"value":{"none":["Den sårede Filoktet"]}},{"label":{"en":["Object number"]},"value":{"none":["KMS586"]}},{"label":{"en":["Literary reference"]},"value":{"none":["Motiv fra Sofokles, \"Philoctetes\""]}},{"label":{"en":["Acquisition date"]},"value":{"none":["1849-12-31"]}},{"label":{"en":["Creator"]},"value":{"none":["Abildgaard, Nicolai"]}},{"label":{"en":["Creator B."]},"value":{"none":["1743-09-11T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Creator D."]},"value":{"none":["1809-06-04T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Production start date"]},"value":{"none":["1775-01-01T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Production end date"]},"value":{"none":["1775-12-31T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Type"]},"value":{"none":["Maleri"]}},{"label":{"en":["Technique"]},"value":{"none":["Olie på lærred"]}},{"label":{"en":["Materials"]},"value":{"none":["Lærred"]}},{"label":{"en":["Production dates notes"]},"value":{"none":["Værkdatering: (1775)"]}},{"label":{"en":["Dimensions"]},"value":{"none":["{\"part\":\"Netto\",\"type\":\"højde\",\"value\":\"123\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Netto\",\"type\":\"bredde\",\"value\":\"175.5\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"højde\",\"value\":\"132.6\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"bredde\",\"value\":\"182.6\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"dybde\",\"value\":\"5.7\",\"unit\":\"centimeter\"}"]}},{"label":{"en":["Number of parts"]},"value":{"none":["1"]}},{"label":{"en":["Object history"]},"value":{"none":["I kunstnerens eje indtil hans død i 1809. Dennes enke Juliane Marie indtil hendes død i 1848. Købt af Den Kongelige Malerisamling fra hendes dødsbo i 1849."]}},{"label":{"en":["Notes"]},"value":{"none":["Katalognumre:\r\n- Statens Museum kat. 1864 nr. 503\r\n- Statens Museum kat. 1870 nr. 508\r\n- Statens Museum kat. 1875-88 nr. 504\r\n- Statens Museum kat. 1894 nr. 461\r\n- Statens Museum kat. 1896 - 03 - 04 - 08 nr. 397\r\n- Statens Museum kat. 1917 - 24 - 26 - 34 - 44 - 46 nr. 1\r\n- Ældre dansk malerkunst 1970\r\n"]}},{"label":{"en":["Current location"]},"value":{"none":["Sal 217B"]}},{"label":{"en":["Labels"]},"value":{"none":["En skrigende, nøgen mand, bukket sammen i smerte. Hans\r\nnumse stikker ud i hovedet på os. Han holder om sin fod.\r\nDen græske sagnhelt Filoktet blev såret af et slangebid og\r\nefterladt af sine kampfæller på vej til krigen imod Troja.\r\nMaleriet er et af de få værker af en dansk kunstner,\r\nder vakte international opmærksomhed i sin samtid og blev\r\nkopieret af andre. Det skyldtes, at værket gør op med sin tids\r\nherskende ideal om ædel ro og ophøjethed i kunsten, som man\r\nfx senere kan se det hos billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.\r\nKunstneren Nicolai Abildgaard var romantiker. Han\r\nhavde sympati for de liberale, revolutionære jakobinere i Paris,\r\nsom kæmpede for at vælte det franske monarki og indføre\r\nen republik. Men han skulle overleve som den enevældige\r\ndanske konges foretrukne maler, så der var meget at bøje sig\r\nfor og skrige over (50 værker du skal se på SMK).","Voldsom styrke og energi og heftig smerte præger Abildgaards skildring af den sårede antikke græske helt Filoktet. Han var på vej til Troja sammen med de andre græske soldater, men blev bidt af en slange og efterladt højt skrigende alene på øen Lemnos. Grækerne kom dog tilbage for at hente Filoktet, da han havde Herakles’ bue, som altid traf sit mål. Abildgaard udførte maleriet i Rom og ville vise sit standpunkt i den aktuelle internationale debat om kunstens udtryk og virkemidler. Han gik ind for billeder med stor udtrykskraft. Samtidig ville han med dette maleri vise professorerne ved Kunstakademiet i København, hvor langt han var nået med sin kunst, og at han var kvalificeret til udsmykningen af Christians¬borg Slot. Maleriet vandt stor anerkendelse, men må også have virket chokerende.","Fra 1772 opholdt Abildgaard sig fem år i Rom på et stipendium, han havde fået af Kunstakademiet i København. Her udførte han fremstillingen af sagnhelten Filoktet, som på grund af sine smerteskrig over et stinkende sår efter et slangebid blev efterladt af sine våbenfæller på en græsk ø under den trojanske krig.Udfordring af nyklassicismenDen dominerende og knæsatte strømning i periodens figurmaleri var nyklassicismen med dens betoning af selvbeherskelse og ro. Abildgaard udfordrer her dette mønster med sin fremstilling af en krop, som er krampagtigt krumbøjet over sin egen smerteakse, og som med anspændt muskulatur og forvredne lemmer synes klemt sammen inden for billedfeltets afgrænsning.Avantgarde, patos og WeltschmerzMed 1770’erne kom der forstærket vægt på de store lidenskaber i den nordeuropæiske \"avantgarde\", og denne nyorientering satte sig spor i Abildgaards miljø i Rom. Interessen for patos og Weltschmerz ses tydeligt i hans værker fra denne tid.I dette tilfælde har han brugt et antikt hovedværk som forbillede for sin formidling af Filoktets tilstand: Den Belvederiske Torso i Vatikanmuseet har været forlæg for den plastiske og manierede fremstilling af sagnheltens overkrop, og dermed forlenes Abildgaards stilistiske nybrud med træk fra et værk, som nyklassicismen havde kanoniseret – uden at spændingerne i maleriet derved mindskes.","PRØVETEKST: Fra 1772 opholdt Abildgaard sig fem år i Rom på et stipendium, han havde fået af Kunstakademiet i København. Her udførte han fremstillingen af sagnhelten Filoktet, som på grund af sine smerteskrig over et stinkende sår efter et slangebid blev efterladt af sine våbenfæller på en græsk ø under den trojanske krig.Den dominerende og knæsatte strømning i periodens figurmaleri var nyklassicismen med dens betoning af selvbeherskelse og ro. Abildgaard udfordrer her dette mønster med sin fremstilling af en krop, som er krampagtigt krumbøjet over sin egen smerteakse, og som med anspændt muskulatur og forvredne lemmer synes klemt sammen inden for billedfeltets afgrænsning.Med 1770'erne kom der forstærket vægt på de store lidenskaber i den nordeuropæiske \"avantgarde\", og denne nyorientering satte sig spor i Abildgaards miljø i Rom. Interessen for patos og Weltschmerz ses tydeligt i hans værker fra denne tid. I dette tilfælde har han brugt et antikt hovedværk som forbillede for sin formidling af Filoktets tilstand: Den Belvederiske Torso i Vatikanmuseet har været forlæg for den plastiske og manierede fremstilling af sagnheltens overkrop, og dermed forlenes Abildgaards stilistiske nybrud med træk fra et værk, som nyklassicismen havde kanoniseret - uden at spændingerne i maleriet derved mindskes.Thomas Lederballe","Kunstneren kom i Rom under indflydelse af den store mester Caravaggio. Ved hjemkommen til Utrecht dannede han skole for en række malere, der var optaget af en stærk realisme kombineret med en clairobscur-virkning - det dramatiske spil imellem lys og mørke i maleriet. I Homers Iliaden fortælles om den græske kriger Filoktet, der mens han førte den græske hær til offer alteret på den lille ø Kryse, blev bidt i foden af en slange, der vogtede helligdommen. Såret kunne ikke heles. Smerteskrigene fra Filoktet og stanken fra såret blev uudholdelige for soldaterne, der efterlod ham på øen Lemnos, hvor han først ti år efter blev hentet af Odysseus. Hele Filokteks nøgne krop er som en stor muskel sammentrukket i smerte. Kroppen spænder billedkanten ud fra top til bund, som kunne den sprænge den. Venstre hånd fatter om højre knæ, og alle billedets kræfter samler sig om højre hånd, der knuger om den sårede fod. Det er et usædvanligt motiv, men kunstneren griber med maleriet fat i en central diskussion i tiden, nemlig om kunsten skal udtrykke det klassiske ideal om ædel enfoldighed og tyst storhed eller udtrykke stærke følelser. Den lærde Abildgaard mente klart det sidste.","Sammenpresset i billedrammen, nøgen og skrigende sidder Filoktet og holder om sin sårede fod. Ifølge mytologien var han blevet forrådt af sine græske kampfæller på vej i krig mod Troja og efterladt på øen Lemnos, fordi han efter at være blevet bidt i foden af en slange var til fare for moralen med sine skrig. Abildgaard har malet et af de mest direkte homo erotiske billeder i dansk kunsthistorie. Bemærk især Filoktets strittende ende. Selv hans skrig er lagt i baggrunden i forhold til balderne, der nærmest kommer ud af lærredet presset frem af det snævre rum bag figuren. Den antikke, maskuline helt er i afmagt. Billedet kan ses som en kritisk hilsen til den homoseksuelle kunstkender J.J. Winckelmann, der mente, at i græsk kunst er der kun stille sukken, ingen skrig."]}},{"label":{"en":["Exhibitions"]},"value":{"none":["Mellem guder og helte : historiemaleriet i Rom, Paris og København 1770-1820","Nordic Highlights","Nicolai Abildgaard - Kroppen i oprør","Nicolai Abildgaard - Kroppen i oprør","Nicolai Abildgaard - Kroppen i oprør","Fire danske klassikere : Nicolai Abildgaard, Jens Juel, Christoffer Wilhelm Eckersberg og Bertel Thorvaldsen","The golden age of Danish painting","The golden age of Danish painting","100 Mesterværker","Masculine/Masculine : The Naked Man in Art from 1800 to the Present Day","Abildgaard, Juel, Eckersberg","The Splendor of 18th-Century Rome","The Splendor of 18th-Century Rome","Mostra il settecento a Roma","Art in the Making - Kunstværkets tilblivelse","Clinch!"]}},{"label":{"en":["Department"]},"value":{"none":["Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling"]}},{"label":{"en":["Public domain"]},"value":{"none":["true"]}},{"label":{"en":["Related objects"]},"value":{"none":["KKSgb3601","KKSgb3601 verso"]}},{"label":{"en":["Latest internal modification"]},"value":{"none":["2025-10-30T10:25:44Z"]}},{"label":{"en":["Internal ID"]},"value":{"none":["1170019352_object"]}}],"thumbnail":[{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/8910jx49s_KMS586.tif.reconstructed.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/8910jx49s_KMS586.tif.reconstructed.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level1"}]}],"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS586/0","type":"Canvas","label":{"none":["KMS586"]},"height":3002,"width":4251,"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS586/0/page","type":"AnnotationPage","items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS586/0/annotation","type":"Annotation","motivation":"painting","body":{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/8910jx49s_KMS586.tif.reconstructed.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","height":3002,"width":4251,"service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/8910jx49s_KMS586.tif.reconstructed.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level0"}]},"target":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS586/0"}]}],"annotations":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/annotations?canvas=https%3A%2F%2Fapi.smk.dk%2Fapi%2Fv1%2Fiiif%2Fcanvas%2FKMS586%2F0","type":"AnnotationPage"}]},{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS586/1","type":"Canvas","label":{"none":["KMS586"]},"height":3002,"width":4252,"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS586/1/page","type":"AnnotationPage","items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS586/1/annotation","type":"Annotation","motivation":"painting","body":{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/5712m750s_KMS586.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","height":3002,"width":4252,"service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/5712m750s_KMS586.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level0"}]},"target":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMS586/1"}]}],"annotations":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/annotations?canvas=https%3A%2F%2Fapi.smk.dk%2Fapi%2Fv1%2Fiiif%2Fcanvas%2FKMS586%2F1","type":"AnnotationPage"}]}]}