{"@context":"http://iiif.io/api/presentation/3/context.json","id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KMSsp69","type":"Manifest","label":{"da":["Kristus som den lidende frelser"]},"rights":"https://creativecommons.org/publicdomain/zero/1.0/","requiredStatement":{"label":{"en":["Attribution"],"da":["Kreditering"]},"value":{"en":["Shared by SMK – the national gallery of Denmark"],"da":["SMK – Statens Museum for Kunst"]}},"provider":[{"id":"https://www.smk.dk","type":"Agent","label":{"en":["SMK – the national gallery of Denmark"],"da":["SMK – Statens Museum for Kunst"]},"logo":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/smk_logo.jp2/full/!400,400/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg"}]}],"metadata":[{"label":{"en":["Title"]},"value":{"none":["Kristus som den lidende frelser","Le Christ Rédempteur souffrant","Kristus som den lidende forsoner, siddende på en porfyrsarkofag og støttet af to klagende engle"]}},{"label":{"en":["Object number"]},"value":{"none":["KMSsp69"]}},{"label":{"en":["Acquisition date"]},"value":{"none":["1763-12-31"]}},{"label":{"en":["Creator"]},"value":{"none":["Mantegna, Andrea"]}},{"label":{"en":["Creator B."]},"value":{"none":["1429-01-01T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Creator D."]},"value":{"none":["1506-01-01T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Production start date"]},"value":{"none":["1485-01-01T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Production end date"]},"value":{"none":["1495-12-31T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Type"]},"value":{"none":["Maleri"]}},{"label":{"en":["Technique"]},"value":{"none":["Tempera på træ"]}},{"label":{"en":["Materials"]},"value":{"none":["Træ"]}},{"label":{"en":["Production dates notes"]},"value":{"none":["Værkdatering: Ca. 1495-1500","Dateringen er baseret på et fagligt skøn. Af Maude Grutwell dateret ca. 1475, af Kristeller ca. 1500 eller senere (men Kristeller har mundtligt udtalt, at han i sin bog sikkert har dateret billedet alt for sent. se kat. 1094, arkiveksemplar I v. side 86) Andre daterer det til mellemliggende tidspunkter. Tietze-Conrat (se litteratur: c.1495-1500) Lightbown daterer det til 1495-97 (i 1986)."]}},{"label":{"en":["Dimensions"]},"value":{"none":["{\"part\":\"Netto\",\"type\":\"højde\",\"value\":\"78\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Netto\",\"type\":\"bredde\",\"value\":\"48\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"højde\",\"value\":\"136\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"bredde\",\"value\":\"96.7\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"dybde\",\"value\":\"20.8\",\"unit\":\"centimeter\"}"]}},{"label":{"en":["Number of parts"]},"value":{"none":["1"]}},{"label":{"en":["Object history"]},"value":{"none":["- Kardinal Silvio Valenti Gonzagas Samling, solgt i Amsterdam 18.maj 1763.- \"un opera d'identico soggetto risulta nell'inventario del Castello di Mantova redatto nel 1627\" (Camesasca, Ettore. Mantegna, Italien 1964, p.120) Placeringshistorie:- 1969, 8. sept.: Sølvgade"]}},{"label":{"en":["Notes"]},"value":{"none":["Tidligere Inventarnumre:\r\n- Fortegnelser over Wahls og Morells Køb p.121 og 115 Nr.5 \n- Inventar til 1775 Tome II (det i Wahls tid tilkomne) p.74 Nr.389\r\n\r\nKatalognumre:\r\n- Spengler nr.69\r\n- cat.1864 nr.45\r\n- cat. 1875 Nr.213\r\n- Kat 1904 Nr.200 \n- kat. 1922 Nr.7 \n- Kat 1946 nr.416"]}},{"label":{"en":["Current location"]},"value":{"none":["Sal 201A"]}},{"label":{"en":["Labels"]},"value":{"none":["Kristus sidder på en antik sarkofag – som en statue på sin\r\nsokkel. Morgenen gryr, og i baggrunden er dagens dont gået\r\ni gang. To engle synger en hyldest til det guddommelige\r\nmirakel, at Kristus er genopstået fra de døde. Englene fjerner\r\nforsigtigt det hvide ligklæde fra ham og afslører en nøgen,\r\nligbleg torso. Den ligner en marmorskulptur; et ideal om den\r\nperfekte maskuline krop, der stammer fra antikken.\r\nPå kunstnerens tid forestillede de lærde sig, at\r\nJesus ud over sin guddommelighed havde en på alle måder\r\nmenneskelig krop og levede et menneskeliv. Han ofrede\r\nbegge dele for at dø på et kors og sone menneskehedens\r\nsynder. I den bibelske skabelsesberetning trodser de første\r\nmennesker, Adam og Eva, Gud og bliver forvist fra Paradis.\r\nSå snart de har syndet, indser de deres nøgenhed – og\r\nskammer sig. Kristus er til gengæld uden synd, og derfor kan\r\nhan skildres med en krop, der på samme tid er nøgen og ren,\r\nmenneskelig og fuldkommen (50 værker du skal se på SMK).","Om Kristi opstandelse siger Lukasevangeliet (24: 1-2):\r\n\r\n\"Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt.\"\r\n\r\nI maleriet er teksten fulgt i skildringen af baggrundens landskab. Kvinderne kommer gående ad vejen, der fører fra Jerusalem til Golgata. Maleriets hovedpersoner, Kristus og to engle, er derimod ikke beskrevet i det litterære forlæg.\r\n\r\nSammensmeltningen af to billedtyper\r\nHalvt svøbt i sit ligklæde fremviser den opstandne Kristus sine fem vunder. Sammen med to støttende engle synes han at prise Herren med en lovsang. Mantegna har med andre ord skabt et maleri, hvis forgrund og baggrund er en sammensmeltning af to billedtyper.\r\n\r\nBaggrunden refererer til Lukasevangeliets fortælling, mens Kristusmotivet er et såkaldt andagtsbillede, en billedtype, som kondenserer et bibelsk hændelsesforløb i et enkelt intenst \"close-up\", foran hvilket betragteren kunne hengive sig i bøn og meditation.\r\n\r\nMantegnas interesse for det antikke Rom\r\nMantegna er som en af de mest fremtrædende kunstnere i det italienske 1400-tal kendt for sin interesse for det antikke Roms civilisation. Det kommer til udtryk i den porfyrsarkofag, som Kristus og englene hviler på.","Den genopstandne Kristus viser sporene fra kors-fæstelsen frem. Hans krop virker blodløs og gråhvid som en marmorskulptur. Blodet er til gengæld steget til ansigtet, der skildres med den lidendes kraftfulde udtryk. Figuropbygningen danner et X, hvis skærings-punkt rammer frelserens navle og folder sig ud som en himmelsk triumf med englenes farvestærke vinger. I maleriets venstre side ser man Zionbjerget og de hellige kvinder, der påskemorgen er på vej mod Kristi grav. Til højre ses Golgatha-bjerget med de tomme kors. Mantegna var som mange i den italienske renæs¬sance optaget af den antikke verden. Forbindelsen til antikken ses fx i den porfyrsarkofag, en kiste, som Kristus og englene hviler på og i skildringen af hans overkrop, som minder om en antik skulptur. Genfødselsmotivet et altså dobbelt til stede som både Kristi genopstandelse og antikkens genfødsel og forening med det kristne 1400-tals samfund i Italien."]}},{"label":{"en":["Exhibitions"]},"value":{"none":["100 Mesterværker","Nature Strikes Back","Andrea Mantegna","Andrea Mantegna","Clinch!","Mantegna a Mantova 1460-1506","At krydse grænser - Spot på Europæisk Kunst 1300-1800","ANDREA MANTEGNA (1431-1506)","Mantegna - Bellini","Mantegna - Bellini"]}},{"label":{"en":["Department"]},"value":{"none":["Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling"]}},{"label":{"en":["Public domain"]},"value":{"none":["true"]}},{"label":{"en":["Latest internal modification"]},"value":{"none":["2025-10-29T14:11:51Z"]}},{"label":{"en":["Internal ID"]},"value":{"none":["1170012790_object"]}}],"thumbnail":[{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/0z7090740_KMSsp69_crop.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/0z7090740_KMSsp69_crop.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level1"}]}],"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/0","type":"Canvas","label":{"none":["KMSsp69"]},"height":3714,"width":2265,"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/0/page","type":"AnnotationPage","items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/0/annotation","type":"Annotation","motivation":"painting","body":{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/0z7090740_KMSsp69_crop.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","height":3714,"width":2265,"service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/0z7090740_KMSsp69_crop.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level0"}]},"target":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/0"}]}],"annotations":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/annotations?canvas=https%3A%2F%2Fapi.smk.dk%2Fapi%2Fv1%2Fiiif%2Fcanvas%2FKMSsp69%2F0","type":"AnnotationPage"}]},{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/1","type":"Canvas","label":{"none":["KMSsp69"]},"height":4134,"width":2654,"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/1/page","type":"AnnotationPage","items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/1/annotation","type":"Annotation","motivation":"painting","body":{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/ww72bc451_KMSsp69.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","height":4134,"width":2654,"service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/ww72bc451_KMSsp69.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level0"}]},"target":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/1"}]}],"annotations":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/annotations?canvas=https%3A%2F%2Fapi.smk.dk%2Fapi%2Fv1%2Fiiif%2Fcanvas%2FKMSsp69%2F1","type":"AnnotationPage"}]},{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/2","type":"Canvas","label":{"none":["KMSsp69"]},"height":3714,"width":2269,"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/2/page","type":"AnnotationPage","items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/2/annotation","type":"Annotation","motivation":"painting","body":{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/dz010t53g_KMSsp69-cropped.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","height":3714,"width":2269,"service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/dz010t53g_KMSsp69-cropped.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level0"}]},"target":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp69/2"}]}],"annotations":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/annotations?canvas=https%3A%2F%2Fapi.smk.dk%2Fapi%2Fv1%2Fiiif%2Fcanvas%2FKMSsp69%2F2","type":"AnnotationPage"}]}]}