{"@context":"http://iiif.io/api/presentation/3/context.json","id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/manifest?id=KMSsp722","type":"Manifest","label":{"da":["Melankolien"]},"rights":"https://creativecommons.org/publicdomain/mark/1.0/","requiredStatement":{"label":{"en":["Attribution"],"da":["Kreditering"]},"value":{"en":["Shared by SMK – the national gallery of Denmark"],"da":["SMK – Statens Museum for Kunst"]}},"provider":[{"id":"https://www.smk.dk","type":"Agent","label":{"en":["SMK – the national gallery of Denmark"],"da":["SMK – Statens Museum for Kunst"]},"logo":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/smk_logo.jp2/full/!400,400/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg"}]}],"metadata":[{"label":{"en":["Title"]},"value":{"none":["Melankolien"]}},{"label":{"en":["Object number"]},"value":{"none":["KMSsp722"]}},{"label":{"en":["Content description"]},"value":{"none":["Fra det håndskrevne katalog: \"Billedets emne synes at være modsætningen mellem den melankolske kvindefigur og de muntre, legende børn. Der er ikke givet nogen forklaring på, hvorfor kvinden snitter i en kæp. Morell opfattede, ifgl. Spengler, heksegruppen for oven til venstre som en satire mod Johan Georg af Sachsen\"."]}},{"label":{"en":["Acquisition date"]},"value":{"none":["1759-12-31"]}},{"label":{"en":["Creator"]},"value":{"none":["Cranach (I), Lucas"]}},{"label":{"en":["Creator B."]},"value":{"none":["1472-01-01T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Creator D."]},"value":{"none":["1553-01-01T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Production start date"]},"value":{"none":["1532-01-01T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Production end date"]},"value":{"none":["1532-12-31T00:00:00.000Z"]}},{"label":{"en":["Type"]},"value":{"none":["Maleri"]}},{"label":{"en":["Technique"]},"value":{"none":["Olie på træ"]}},{"label":{"en":["Materials"]},"value":{"none":["Træ"]}},{"label":{"en":["Production dates notes"]},"value":{"none":["Værkdatering: 1532"]}},{"label":{"en":["Dimensions"]},"value":{"none":["{\"part\":\"Netto\",\"type\":\"højde\",\"value\":\"51\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Netto\",\"type\":\"bredde\",\"value\":\"97\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"højde\",\"value\":\"66.3\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"bredde\",\"value\":\"111.7\",\"unit\":\"centimeter\"}","{\"part\":\"Brutto\",\"type\":\"dybde\",\"value\":\"8.3\",\"unit\":\"centimeter\"}"]}},{"label":{"en":["Number of parts"]},"value":{"none":["1"]}},{"label":{"en":["Object history"]},"value":{"none":["- I Gottorps Inventar fra 1710\r\n- I Gottorps Inventar fra 1743 (p.62), hvilket benyttedes ved afleveringen til Kunstkammeret i København 1759\r\n- Fra Gottorp til Kunstkammeret i København 1759\r\n\r\nOBS:\r\n- Von Meyenburg skriver (p.90), at billedet tilhørte Maria Elisabeth fra Dresden, der i 1630 blev gift med Frederik af Gottorp\r\n-i kataloget til udstillingen \"Cristina, Drotting av Sverige\" (1966) foreslås det, at billedet skulle have været med i svenskernes krigsbytte fra Prag og i Cristinas eje, kat. 1 291, p. 514.\r\n- Heck følger dette forslag og skriver, at billedet har været hos Rudolf II i Prag i beg. af 1600-tallet, og senere i Christina af Sveriges eje.\r\n\r\nPlaceringshistorie: \n- 1970: sal 71\r\n- 1988 14. sept.: Nationalmuseet i Stockholm (udstilling)\r\n- 1988, 23. nov.: Sølvgade"]}},{"label":{"en":["Notes"]},"value":{"none":["Tidligere inventarnumre: \n- Kunstkammerets inventar Tome II p.40 nr. 158\r\n\r\nKatalognumre:\r\n- kat. 1864 nr. 146\r\n- kat. 1875 nr. 73\r\n- kat. 1904 nr. 74 (se fotografi og brev indklæbet i Arkiveksemplar I ved p.32)\r\n- kat. 1922 nr. 108\r\n- kat. 1946 nr. 146"]}},{"label":{"en":["Current location"]},"value":{"none":["Sal 201A"]}},{"label":{"en":["Labels"]},"value":{"none":["Melankolien, fremstillet som en kvinde med vinger, snitter\r\nuengageret i en kæp. Tre børn forsøger, til gengæld ihærdigt,\r\nat skubbe en kugle gennem et for lille tøndebånd. Hvordan\r\nskal det forstås?\r\nLucas Cranach d.Æ. var en central kunstner i den\r\ntyske reformationstid, hvor teologen og munken Martin Luther\r\nstod i spidsen for et oprør mod den romerske kirke (senere\r\nkaldet den katolske kirke). Cranach satte billeder på Luthers\r\nteologi. Luther tolkede melankoli som Djævlens gerning,\r\nder lammede menneskers handlingskraft. Melankoli skulle\r\nbekæmpes med tro på Gud: Selv om livets opgaver (kuglen\r\ngennem tøndebåndet) forekommer umulige, skulle man have\r\ntillid til, at Gud hjalp til, så de trods alt lykkedes – Djævlen fik\r\nmennesker til at miste modet.\r\nKvinder var lette ofre for djævelsk påvirkning, mente\r\nteologerne: I maleriet er Melankolien en kvinde, og øverst\r\nridder nøgne kvinder, hekse, på vildsvin og gedebukke i en mørk\r\nsky. De er i ledtog med Djævlen og har bortført (og forført?) en\r\nletsindig mand i rødt tøj. Melankoli (og kvinder) er farlige (50 værker du skal se på SMK).","Med en kæp som eneste hjælp forsøger tre små nøgne drengebørn at lege en leg, der går ud på at få en stor kugle igennem et tøndebånd.\r\n\r\nEn bevinget kvinde sidder i sine egne tanker og snitter i en kæp, tilsyneladende i færd med at lave endnu et tøndebånd.\r\n\r\nKvinden som personifikation af melankolien\r\nUnder henvisning til en lignende kvindeskikkelse i et kobberstik af Albrecht Dürer er hun blevet tolket som en personifikation af temperamentet melankoli. I renæssancen troede man, at verden hang sammen gennem et system af korrespondancer. Melankoli var knyttet til Saturn, vinteren, dragen, bly og jord.\r\n\r\nDe andre temperamenter var det koleriske, det sangvinske og det flegmatiske. Hver især korresponderede de med andre elementer, metaller, dyr og årstider. I Cranachs maleri synes melankoli forbundet med noget negativt, fordi et dæmonisk hekseridt udfolder sig i en sort sky udenfor.\r\n\r\nLuthers opfattelse af melankolien\r\nMåske afspejler Cranachs Melankolien vennen Martin Luthers opfattelse af melankolien som et \"Satans bad\", der skal bekæmpes med \"åndelig glæde\" og tro på Guds ord. I hvert tilfælde er Cranachs maleri med sin gådefuldhed åbent for beskuerens egen tolkning.","Tre drengebørn forsøger ihærdigt at skubbe en kugle gennem en ring, der måske er for lille. En kvinde med vinger ser til. Rummet virker neutralt i forhold til baggrunden og det drama, der føres frem af torden-skyen: et hekseridt med nøgne kvinder, en velklædt herre, grise og gedebukke. Den bevingede kvinde fortolkes traditionelt som et udtryk for temperamentet Melankolien. Hendes gådefuldhed åbner værket for mange forskellige læsninger. Skal vi forstå det melankolske, som det, der lokker mennesket i fordærv og med ud på heksenes ridt? Eller er det melankolske netop bevidstheden om livets menings¬løshed repræsenteret af børnenes umulige leg? Cranach er en af den tyske renæssances vigtigste malere. Han henviser ofte til sin egen samtid og sit hjemland ved at skildre allegoriske personer i periodens klædedragter.","Et gådefuldt maleri Lucas Cranach d.Æ. (1472-1553), Melankolien, 1532 Kunstneren Lucas Cranach fra 1500-tallet er blevet populær, og der laves mange udstillinger med hans mystiske billeder. SMK har et af hans hovedværker, Melankolien, og det diskuteres stadig, hvad det egentlig handler om. Hvad laver de egentlig på det maleri? Det har mange gennem tiden spurgt sig selv om, når de har studeret Melankolien fra 1532. Og det gør man stadig. Ikke mindst i de senere år, hvor der er opstået en fornyet interesse for den tyske maler Lucas Cranach d.Æ.. SMK har flere af Cranachs værker, og mange af dem inklusive Melankolien, kommer fra Gottorp Slot i Sydslesvig. Gottorp-fyrsterne havde en stor kunstsamling, der i 1759 overgik til de kongelige samlinger og dermed senere blev en del af SMKs samling. ”Det er en kunstner, der taler til vores tid. Samtidig med, at det er meget tydeligt malet med skarpe konturer og klare farveflader, så er det også en slags tegneseriesprog.” siger museumsinspektør, Eva de la Fuente Pedersen. ”Melankolien er jo supermærkeligt, og det er stadig et åbent spørgsmål, hvad maleriet egentlig handler om. Men hans måde at male på er fascinerende.” I maleriet forsøger tre små nøgne drengebørn at få en stor kugle igennem et tøndebånd, mens en bevinget kvinde sidder i sine egne tanker og snitter i en kæp, der måske skal blive til endnu et tøndebånd. Rummet i forgrunden er ikke nærmere defineret udover, at der er en kasse og en pude som møbel. Baggrunden er et smukt landskab, men samtidig også meget mystisk. Der ses hekse, der rider på diverse dyr, en meget fint klædt herre, der rider på en satansbuk og en hel hær, der vælter forover uden, at der er en modstander i syne. I 1500 og 1600 tallet var moral og etik grundlaget for forståelsen af verden og dette kunne skildres i kunsten. En fortolkning af maleriet kunne derfor være, at Melankolien afspejler teologen Martin Luthers opfattelse af temperamentet melankoli som et ”Satans bad”, der skal bekæmpes med ”åndelig glæde” og tro på Guds ord. Luther mente nemlig, at melankolien førte til at mennesket blev apatisk og ugideligt, og Cranach viser måske her, hvordan man ikke skal leve sit liv. Man skal i stedet for søge glæde og trøst i en åndelig dimension. Cranach og Martin Luther Det er dog ikke kun i dag, at Lucas Cranach d.Æ. har et stort publikum. Mange protestantiske konger og fyrster havde hans portrætter af Martin Luther, eller motiver der knyttede sig til Luthers lære, hængende. ”Cranach er knyttet til kurfyrsterne i Wittenberg og Luther, og Cranach illustrerer Luthers tyske bibel. Han maler også altertavler til kirker i Wittenberg og andre steder og skaber simpelthen en luthersk ikonografi,” fortæller Eva de la Fuente Pedersen. ”Man er aldrig i tvivl, når man ser ”en Cranach”. Andre museer Lucas Cranach d.Æ. kan ses på Gemäldegalerie, Staatliche Museen zu Berlin, Tyskland, Niedersächsisches Landesmuseum Hannover, Tyskland, Städel Museum, Frankfurt am Main, Tyskland og Národní galerie v Praze, Prag, Tjekkiet.","Tre nøgne buttede børn leger tøndebånd med en kugle så stor som en globe. Man tænker, om det overhovedet kan lade sig gøre med de spinkle pinde at skubbe kæmpekuglen gennem det spinkle tøndebånd. En engellignende kvinde sidder roligt og betragter de legende børn. Børnenes rolige leg og kvindens eftertænksomhed i billedets forgrund mod - stilles af en voldsom krigsscene i billedets baggrund. Kvinden kan ses som inkarnationen af temperamentet melankoli. Melankolien kan både ses i den kugle, der synes blytung, og i det voldsomme hekseridt i billedets baggrund. I renæssancen troede man, at det, der skabte verdens sammenhæng, var korrespondancer. Melankoli knyttede sig til Saturn, vinter, bly og jord. Børnenes rolle i billedet kan ses som effektfuld kontrastskaber til det drabelige op trin i billedets baggrund, men også som det dobbeltbundne i billedet mellem troskyldighed på den ene side og det alvorstunge på den anden side."]}},{"label":{"en":["Exhibitions"]},"value":{"none":["100 Mesterværker","Dürer and Cranach. Art and Humanism in Renaissance Germany","Dürer and Cranach. Art and Humanism in Renaissance Germany","Cranach och den tyska renæssansen","Cranach","Lucas Cranach : Glaube, Mythologie und Moderne","At krydse grænser - Spot på Europæisk Kunst 1300-1800","Lucas Cranach: L'Altro Rinascimento"]}},{"label":{"en":["Department"]},"value":{"none":["Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling"]}},{"label":{"en":["Public domain"]},"value":{"none":["true"]}},{"label":{"en":["Latest internal modification"]},"value":{"none":["2025-10-29T14:21:21Z"]}},{"label":{"en":["Internal ID"]},"value":{"none":["1170012465_object"]}}],"thumbnail":[{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/8336h5032_KMSsp722.tif.reconstructed.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/8336h5032_KMSsp722.tif.reconstructed.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level1"}]}],"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp722/0","type":"Canvas","label":{"none":["KMSsp722"]},"height":3934,"width":7507,"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp722/0/page","type":"AnnotationPage","items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp722/0/annotation","type":"Annotation","motivation":"painting","body":{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/8336h5032_KMSsp722.tif.reconstructed.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","height":3934,"width":7507,"service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/8336h5032_KMSsp722.tif.reconstructed.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level0"}]},"target":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp722/0"}]}],"annotations":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/annotations?canvas=https%3A%2F%2Fapi.smk.dk%2Fapi%2Fv1%2Fiiif%2Fcanvas%2FKMSsp722%2F0","type":"AnnotationPage"}]},{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp722/1","type":"Canvas","label":{"none":["KMSsp722"]},"height":4352,"width":8268,"items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp722/1/page","type":"AnnotationPage","items":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp722/1/annotation","type":"Annotation","motivation":"painting","body":{"id":"https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/qz20st233_KMSsp722.tif.jp2/full/!1024,/0/default.jpg","type":"Image","format":"image/jpeg","height":4352,"width":8268,"service":[{"id":"https://iip.smk.dk/iiif/jp2/qz20st233_KMSsp722.tif.jp2","type":"ImageService2","profile":"level0"}]},"target":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/canvas/KMSsp722/1"}]}],"annotations":[{"id":"https://api.smk.dk/api/v1/iiif/annotations?canvas=https%3A%2F%2Fapi.smk.dk%2Fapi%2Fv1%2Fiiif%2Fcanvas%2FKMSsp722%2F1","type":"AnnotationPage"}]}]}